Cut the krabbe!

Dér gik jeg intetanende rundt i Føtex i Glostrup i eftermiddag på vej til Badesøen i Albertslund og ledte efter lunkne og overstegte, men alligevel bløde frikadeller med tyk sort stegekant. Så spillede telefonen i lommen en glad julemelodi. Heldigvis har de aircondition i kæmpemarkedet, så det var ikke helt ude af sync. Jeg frøs faktisk lidt. 

En god bekendt af mig ville lige høre om jeg ville have nogle krabber. Han havde været på havnen og havde nok overvurderet sit behov. I hvert fald havde han køkkenet fyldt med dem. Jeg så for mig et kravlende inferno af truede dyr langt fra deres naturlige element, sikkert godt gnavne og med klosakse som de ikke var blege for at bruge. Mange? Mange!  Jeg måbede. Allerførst havde jeg forestillet mig han invitererede til middag med færdiglavet krabbemad, eller i det mindste at han ville forære mig nogle fra en overfyldt fryser.

Men de her var klar til at kæmpe til sidste klip. Jeg anede ikke mine levende råd. I højttaleren tilbød man billig twist, tror jeg det var. Jeg fik de frygteligste associationer. Måske ville min konfliktskyhed betyde at jeg kunne komme til at sige ja tak, og tage 70 møgsure bæster med tynde elastikker om saksene med til Badesøen…og tænk nu hvis de slap ud mellem 500 børn i Soppeområdet! Jeg så i ånden vrede enlige mødre sidst i trediverne komme gruppevis hen imod mig med kulsorte blikke og negleskarpe saksehænder. Den slags har jeg det bestemt ikke godt med.

“Faaar!” sagde min datter, som var den egentlige årsag til at jeg stod her og var på vej til Sopperen og godt ude at svømme uden vished for om jeg kunne bunde. Jeg kom til mig selv, og så at jeg nær havde væltet en stander med fiskeolie. Fiskeolie!? Cut the crap, tænkte jeg…og bed mig selv så hårdt i kinden at jeg vidste at de lunkne farsboller nu ville smage helt godt, uanset om de ramte rock bottom denne gang. Og tro mig…de halvkogte småsure deller fra Føtex har ikke noget bundniveau. 

Det lykkedes mig at sige pænt nej tak til det ellers fornemme tilbud. Badeturen gik fint. Jeg sad i skyggen i caféen og hørte P4 om en undsluppet hjort på Hillerødmotorvejen…og var bare så vidunderligt ligeglad. Min datter plopsede glad rundt i bølgerne. Dellerne var nøjagtig ligeså kiksede som altid, men ned kom de med iskold skummetmælk.

Nu er jeg hjemme igen. I nat vil jeg drømme om vinkekrabber som vinker til vovelystne kvinder sidst i trediverne. Uden elastik. Det gør ikke noget. Jeg ved jo at det ikke er virkelighed. I morgen bliver det lidt køligere. Det går nok.    

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s