Det søde syge liv

For 4-5 år siden havde jeg heller ikke penge nok. Til gengæld var jeg temmelig tyk. En annonce i lokalavisen kiggede intenst på mig. Onkel Arne (madprofessor på den mere humane del af Landbohøjskolen) manglede raske forsøgspersoner til et forsøg, hvor man fik udleveret gratis slankemad i månedsvis.

Glad var jeg og afsted gik det. Smilet stivnede hurtigt da den kvindelige forsøgsassistent efter min indledende blodprøve trak på sine yndige skuldre, og bjæffede at jeg da sandelig ikke kunne deltage i forsøget på grund af min sukkersyge.

Sukkersyge? Sukkersyge!

Det vidste jeg godt nok ikke at jeg havde, men hun var iskold og spurgte tonløst om jeg i stedet ville med i et andet forsøg med sukkersyge forsøgspersoner. Jeg mumlede et slags svar og fjernede en forræderisk blågrå tåre. Få dage senere forsvandt så den nye mulighed, idet jeg ved en kontrolmåling var een eneste decimal fra at kunne kaldes sukkersygepatient – og så var jeg jo lige langt, omend rask.

Jeg tabte dernæst på eget initiativ næsten 20 kilo ved at følge Omega-metoden (som minder om Atkins-kuren) og jeg havde nu mindre sukkersyge end en limefrugt.

Forleden så jeg påny en annonce for et forsøg for raske overvægtige mænd på et hospital i hovedstaden. Jeg har taget en del på igen, og der var vel at mærke 900 kroner at tjene. Det kan man købe en del mad for. Jeg skulle bare stikkes et par gange, og derpå kede mig bravt i nogle timer over nogle lasede dameblade fra firserne, mens forskerteamet målte et eller andet med nogle hormoner…tror jeg det var.

Men det gik selvfølgelig som det plejer:

Den indledende blodprøve viste selvfølgelig at jeg havde sukkersyge…og denne gang var det svært at drible sig udenom konklusionen. Forsøget udgår fra en medicinsk afdeling hvor Type 2 Diabetes er daglig kost, og den unge læge forsker i gammelmandssukkersygens livsforsurende realitet. Jeg sukkede og så mine 900 kroner opløses i glykose. 

Men pudsigt nok kunne lægen straks henvise mig til et andet forsøg, hvor kravet til forsøgspersonerne er at de har sukkersyge. Ja, selvfølgelig. Også 900 kr dér…sådan! Samtidig blev jeg henvist til sygehusets ambulatorium for sukkersygepatienter for at få gjort noget ved min nygamle diagnose.

Som tidligere rask er jeg spændt på hvilken “religion” de prædiker på ambulatoriet. Mit bud på livsstilsukkersygens hærgen er det samme som analysen i videnskabsjournalisten Tor Nørretranders debatbog ‘Menneskeføde’:

At det drejer sig om at vores kroppe ikke er skabt til at omsætte moderne tiders kulhydratmad som hvidt brød, ris, kartofler, sukker og den slags, og at det er meget vigtigt at spise sunde fedtstoffer (og dyrke motion). Da jeg tabte mig de 20 kilo på et trekvart år ved at skære kraftigt ned på kulhydrater skete der rene mirakler med min måde at opfatte sult og mad på.

Mere om det når jeg har sludret med de sikkert søde mennesker på sukkerambulatoriet. Der er vist et brev på vej. La Dolce Vita? Næppe.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s