Trendy garniture fra ny tv-kok

I går købte jeg fisk og kylling i Føtex med gule mærker på. Neej…jeg går ikke rundt med hverken gule mærker eller armbind…endnu da. Jeg taler om de klistermærker som varehuset klæber ovenpå normalprisen for at få varen solgt inden sidste salgsdag. 

I aftes stegte og nød jeg fiskefrikadeller af laksefars til næsten halv pris, og i dag tilberedte jeg to hele friske franske kyllinger. Nedsat kostede de kun tyve kroner stykket, eller det samme som en pizzasandwich. 

Jeg laver ikke så tit mad, men af og til kommer ånden over mig. Så flytter jeg min vhs-videomaskine og dvd-afspilleren væk fra komfuret, hvor de plejer at stå ovenpå kogepladerne. Det var ikke nødvendigt at flytte noget i dag, for kyllingerne skulle ovnsteges i fad.

Efter en time og tyve minutter tog jeg kyllerne ud og siede stegesaften ned i en gryde. Forinden havde jeg puffet vhs/dvd-maskinerne lidt til siden. Det var tilstrækkeligt, for jeg skulle kun bruge den ene af de mindre kogeplader til at lave sovs. Mens jeg trancherede kyllingerne bemærkede jeg at sovsen var påfaldende længe om at koge op – og der lugtede pludselig lidt spøjst i køkkenet.

Kyllingekødet smagte pragtfuldt og jeg følte mig som et vildt dyr da jeg stod og flåede lækre lunser af skroget, mens hærdebrede mænd primalskrigende kastede med diskosser og hammere ved EM i atletik i fjernsynet. På de to kyllinger var der så meget kød at jeg droppede garnituren bestående af stegt videomaskine og plasticdampet båndsalat.

Det glykæmiske indeks for videobånd fra før 2002 er alt for højt, tror jeg nok, og der er sikkert alt, alt for mange udeklarerede tilsætningsstoffer i bundpladen af en dvd-afspiller. Så hellere masser af saftig protein fra lakse- og kyllingekød. This is a mans world! Gericke, Boserup og Meyer? Aldrig hørt om dem… 

Reklamer

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s