Kammerater!

Vi er samlet her i dag fordi vi ikke mere vil finde os i at blive svinet til og nedvurderet af de nulboner af det modsatte støn, som i deres daglige selvpineri for at holde sig tyndere end den fernis som adskiller deres udadvendte falske jeg fra deres inderste sorte lakridssjæl savner enhver form for evne til at acceptere andre og mere vingummibamsede måder at anskue livet og hverdagen på.

Alt for længe har vi måtter lagt ører til deres kødbenstryglende bjæffen, og været ufrivillige vidner til deres sleske viften med falsk rastagarn i metermål.

De tror de er så kloge og smarte…men tro dem ikke under en dørtærskel, kammerater! – for de er og bliver selvlysende klapperslanger der kun venter på deres næste hamskifte så de kan spise det tomme hylster af det de elsker så hengivent og derefter nyde synet i spejlet af den kopi der kom ud af det gamle skind.

Kammerater…vi skal ikke mere lade os tryne af disse ustemte sirener der forgifter atmosfæren med deres læspende s’er og dyrt indkøbte lugtesalte.

De må aldrig få lov til at indgå i nogen form for seriøs kommunikation mellem ansvarlige og ligeværdige voksne mennesker – i hvert fald ikke før de lærer at stave til ord som ‘obskøne’, ‘bekræfte’ og ‘professionelle’.

Alt for længe har vi ladet os forføre af deres billige charme og beskidte tricks, og det vil ske igen og igen hvis vi ikke fra og med dette sekund beslutter os for at stå fast.

Lad dem aldrig igen føre jer på vildspor og ind i en jungle af umulige og selvmodsigende krav om hyppig kontakt uden yppig kompensation.

Vis dem hvor skabet står, og gå så i stedet ned i den nærmeste genbrugsbutik og køb en kommode med ubrydelig lås, så I kan have jeres naturmagasiner pg passwords i fred.

Fra nu af er det os, kammerater, der bestemmer hvad hatten skal hænge på!

Vi er trætte af selvproklamerede konger, der viser sig at være sindsforstyrrede suffragetter og skrigende skægløse mandssubstitutter.

De kan spørge pænt om lov hvis de vil vide noget.

Der er ikke hul igennem mere.
Vi er stærke og mange og vi har naturlig skægvækst!
Kom med mig, kammerater!
Kun sammen kan vi sejre!

En ny tid er begyndt!

Er I med?!

🙂

Reklamer

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s