En nærdisk oplevelse

Jeg så på min døende computer. Flimrende billeder af alle de ord og billeder vi har været fælles om passerede revy. Den måtte ikke udånde helt. Ikke endnu.

Hvor meget ville jeg ofre for at den kunne leve længere? Der var endnu et sidste desperat tiltag, som jeg indtil da havde tøvet med at bruge. Et forsøg på at defragmentere harddisken havde lidt frysedøden, præcis som alle andre mislykkede redningsaktioner.

Jeg slettede harddisken. I to forsøg. Det første gik i stå efter 87 %. Jeg hamrede næven ind i den forreste metalplade, svarende til brystbenet på et menneske. Num Lock-lampen lyste svagt op, og de sidste rester af mine mange Word-filer og billeder og tegninger forsvandt op i den sorte ilttomme netnat.

Pludselig var min Compaq tilbage til fødslen. Den præsenterede sig som den gjorde da jeg købte den. En mærkelig nissemand med troldstav smilede til mig, og jeg fik et deja vu tilbage fra HAL 2000 i ‘Rumrejsen 2001’ – da lyset i supercomputerens røde øje svinder hen, indtil astronauten har slettet hans hukommelse og re-booted ham.

Fra at have sunget ‘daisy daisy, give mee your answer, do’ med nedadgående basstemme, så lyder HAL 2000 pludselig frisk og ungdommelig igen – med tro på fremtiden.

Min Compaq computer tålte ikke at gå i barndommen igen. Den spurgte bl.a. efter telefonnummeret til mit modem, hvis jeg ville ringe internettet op! Det var næsten uhyggeligt. Så selvom jeg havde mistet mange, mange tekster og billeder, så hjalp den sidste udvej ikke. Den kunne stadigvæk ikke starte. Den hakkede og jamrede og frøs. Jeg har nu bedt lægerne om at slukke for respiratoren.

Det er ren katharsis at skulle starte på bar bund med en ny computer, og uden minder fra digtsamlinger, udkast, gemte mails og datterens illustrerede digte.

Jeg føler mig lettet. Det er som at stifte familie påny, efter en skilsmisse. Det har jeg ikke prøvet endnu, men man ved jo aldrig hvornår man får sværere og sværere ved at blive tændt og kunne kontakte omverdenen. Hukommelsen kan hurtigt blive RAMt af nedbrud og virus.

Jeg får et nyt styresystem og en større skærm. Så gælder det om at fylde harddisken op med nye tekster og nye billeder. Det er jeg faktisk frisk på. Livet er jo livligt, og døden er dødkedelig. 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s