Trække sin Mao ind?

Kender du Kong Dongmei?…vil du tro mig når jeg påstår at Kong er en meget smuk ung kinesisk kvinde?

Kan jeg ydervidere formå dig til at tro på at hun er den gamle bagmand Formand Mao’s barnebarn?

Hvis du stadig er med, så kommer der om lidt en kamel som vi nok må sluge sammen, uden at jeg på siddende fod kan komme med et godt bud på hvordan det kan gøres.

Men revolutioner er jo i forvejen ikke hverdagskost, for slet ikke at tale om kinesiske kameler.

Jeg har det bare sådan (nu skal jeg passe på længden!) at jeg føler at alt kan lade sig gøre.

Sådan har jeg haft det lige siden jeg pakkede min nye bærbare ørred – sorry:

HP Pavillon Sempron 3300 Notebook computer ud i eftermiddags.

Den installerede stort set sig selv mens jeg drak kaffe – og var der kommet et skilt frem som undskyldte at maskinen ikke af sig selv var hoppet ud af papæsken, så ville det ikke have forbavset mig.

Den suser så pudsigt, i modsætning til min nu afdøde ex-computer, som nu er gået til de evige bitmarker og som knirkede og knasede og pustede helt astmatisk.

Nå…men det var den kamel vi gik fra:

Jeg skulle lige se hvad der var på et vhs-bånd, som jeg skal optage en film på senere i aften…og der var et tv-portræt af den tidligere kinesiske landsfader og fritidssvømmer, formand Mao.

Han er nu gået til de evige rismarker, og jeg forstår godt at han til sidst tog lidt færre armtag i den gule flod end ellers – for han kunne mange imponerende taskenspillerkunster som ung og halvskaldet.

Han var på et tidspunkt flygtet op i bjergene med sine kommunistkammerater, efter at hans tidligere kammerater var faldet ham i ryggen.

Mon ikke der var rimelig halvlangt mellem snapsene oppe i de bjerge og mon ikke at gode gamle unge Mao sad og savnede sin kone og to børn hjemme i Shanghai?

Det tror jeg nok lige.

Han havde ikke engang sin egen lille røde bog – den havde han ikke skrevet endnu – og Muren stod der jo bare.

Så hvad gør en frisk ung mand i flade sko?…jo, han får da bare en ny vuptikone.

Og (kamelen kommer!) som hans fortryllende barnebarn fortalte i tv-dokumentaren, så stod Mao’s nye kone ved hans side i ti år og fødte seks børn.

Ikke om jeg fatter hvordan det gik til, men der er jo så meget mænd ikke forstår, som de siger i Svogerslev.

Men jeg ved så meget at det tit er meget tidsbesparende ikke at tænke alt for meget over tingene.

Livet kan let forvandle sig fra bærbart til ubærligt, hvis man ikke passer sine spisetider.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s