Hansen i Aalborg, altså…

Jeg indrømmer gerne at jeg havde set frem til (06/38) 2 636 395 0 (A) – men nu ved jeg snart ikke rigtigt.

Manden bag tallene hedder Finn Windfeldt før han hedder Hansen og er bibliotekar på Det Nordjyske Landsbibliotek.

Han nærmer sig de tre snese år og er på en eller anden måde snublet over den sikkert ikke helt nemme opgave at anmelde min seneste digtsamling ‘Opløselige’ til en såkaldt
lektørudtalelse fra Dansk Biblioteks Center.

Så slipper alle hans i forvejen hårdt plagede kolleger landet rundt for selv at tage stilling, inden de afgører om de vil give lånerne chancen.

Og lad det være sagt straks…Ham Hansen blev ikke just himmelhenfalden over mine 56 sider.

Han mener at mine tekster er lidt ufærdige og private – og afrunder sin klipfisktørre analyse med at samlingens: “…nære eller øjeblikkelige anvendelsesmuligheder ellers ikke forekommer umiddelbart klare og indlysende.”

Med “ellers” hentyder han til at jeg trods alt har forsøgt at skrive mig frem mod nye erkendelser, nye oplevelser eller nye horisonter, om end jeg tilsyneladende ikke åbner nye svimlende horisonter i hans sjæl med bogen.

Han er forresten bibliotekets IT-teamleder.

Betyder det da noget at min nordjyske navnebror ikke går i selvsving over min lille grå bog med stolen og reolen og ordene?

Nja…den betyder nok ikke forskellen på succes og fiasko, for hvis jeg nu var dybt genial – uden selv at vide det – så havde een af de store aviser nok opdaget det i ugerne op til udgivelsen midt i august.

Men måske havde en god lektørudtalelse kunnet føre til lidt flere solgte bøger til bibliotekerne, så jeg næste år får del i biblioteksafgiften. Man skal have et vist antal bøger stående for at få rede penge i kompensation. To år i træk har jeg ligget lige under bundgrænsen, hvilket i alt har kostet mig ca. 3000 kr…før skat.

Det lyder som peanuts, men er det ikke når man som jeg skal leve af en deltidsindkomst og har 300 usolgte digtsamlinger liggende på lager.

Lad os derfor alle bede:

“Kære Kunststyrelse!

Når dit hellige og højværdige Kunstråds Litteraturudvalg på mandag åbner posten og finder min ansøgning med en bøn om jeg eventuelt måske kunne få bare et lillebitte arbejdslegat, så jeg kan købe nogle økologiske Thy Pilsnere og gennem rusen skrive nogle mandedigte som selv Finn W. Hansen kan mærke, og på den måde forgylde hans uendelige række af hverdage i den alt, alt for tyste og triste læsesal i Vendsyssel…lad da for guds og min skyld en sensommersolstråle bryde gennem de mandagsgrå skyer og varme udvalgsmedlemmernes hjerter.

Lad dem få en impuls som de bagefter vil undre sig over hvor kom fra.
Giv dem mod og styrke…(de har nummeret på min bankkonto).

Så bliver det også Jul på Bispebjerg i 2006.

Amen”

PMS. Kære Fruherre…hvis jeg stadig har dig…giv mig næste gang en lektørindeudtalelse.

Okay?
Okay!

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s