På onsdag udkommer DSB’ s magasin ‘Ud & Se’ som jeg altid glæder mig til.
Bladet har en stil og en linje jeg godt kan lide – selv om jeg er sur på dem over at de ikke antog mit digt om hende den lækre moster som står og keder sig i kælderen under Valby Station og som en dag blev kidnappet og groft seksuelt befamlet…mens jeg stod og så på det!?
Nå, pyt nu med det.
I november måneds ‘Ud & Se’ falder to historier i øjnene.
Ex-målmand Peter Schmeichel er på forsiden, og inde i bladet prøver han at overbevise journalisten og læserne om at han slet ikke er den arrogante og hårde og nedladende type som han er blevet gjort til – især af uvidende og overfølsomme journalister.
Schmeichel arbejder nu selv som sportsjournalist og studievært på TV 3, og fortæller at han har fået breve fra folk, som skriver, at de ikke kan forstå, at han er så mild på tv, for sådan er han jo ikke i virkeligheden!
– Jo, det er lige sådan jeg er, men folk har bare fået noget andet at vide, siger den rare mand…og den melding får lov at afslutte hele artiklen.
Schmeichel dog… søde bette stakkel da…undskyld…hvordan kunne jeg, der selv er gammel målmand, dog være så væmmeligt hård imod dig i min fodboldroman?
Længere inde i bladet viser det sig at den gode Boleslaw (målmandens mellemnavn) er en ren amatør når det kommer til at have det svært med andre menneskers følelser og behov.
En mand ved navn Rasmussen klager i et harmdirrende læserbrev på side 61 til DSB over sine medpendlere i hvilekupéerne i regionaltoget mellem Høje Taastrup og København.
Han vil (og jeg tror faktisk at han mener det seriøst) have DSB til, via piktogrammer og annoncering over højttalerne, at henvise snorkende passagerer til at benytte de normale afdelinger i toget hvor man godt må larme.
Rasmussen kan ikke få sin lille morfar i fred inden han skal møde på arbejde.
Heldigvis svarer DSB-trafikinspektør Walther Rose med BID!
Han spørger om Rasmussen virkelig forestiller sig at togpersonalet skal gribe mikrofonen og kundgøre for hele toget: ‘Den herre ved plads 25 i den røde trøje, der snorkede mellem Sorø og Ringsted, skal flytte til en anden vognafdeling’. Han medgiver dog at snorken kan være generende og råder Rasmussen til at bruge ørepropper, eller puffe let til den måske taknemmelige person som – uden at vide det – sover lige lovlig højlydt.
Jeg har en bedre idé til Rasmussen:
Find nogle gamle tv-optagelser frem hvor Peter Schmeichel står med store vanter på i straffesparkfeltet og giver “gode råd” til medspillere, modspillere, dommere, trænere, fysioterapeuter, politiet, publikum, stadionspeakere, stadsgartneren, journalister, historikere, politikere, rengøringspersonale, revisorer og alle andre som ikke stiller lige så store krav til sig selv som han gør.
Tag en lydoptagelse af målmanden med i hvilekupéen.
Peter den Stores kammeratlige snak kommer ingen sovende til.