Monthly Archives: oktober 2006

Priskrig: Jan Guillou versus Beologen

 Jeg har læst alle Jan Guillous Hamilton-bøger og glæder mig til at natsluge den nyeste som hedder ‘Madame Terror’. Skulle jeg købe den i boghandelen ville den koste 299 kroner – men hvis jeg køber den på nettet hos fx. SAXO.com koster den kun 169 kr og jeg sparer dermed 130 kroner…eller hele 43%.

Men hov…på denne måde er jeg ved at skyde mig selv i versefødderne.

Hvem gider købe min lille grå digtsamling på 56 sider for 150 kroner når de for kun 19 kroner mere kan få 416 siders svensk action?

Noget må der ske – og derfor har jeg et godt tilbud til dig og kun dig:

Få min signerede digtsamling ‘Opløselige’ tilsendt for kun 58 kr!

VÆRSGO’ – og så er det naturfyld!

Bemærk: Tilbuddet gælder kun i en kort periode

Bestil på mail: bogtilbud[snabela]mail[punktum]dk – så aftaler vi nærmere.

Reklamer

Den snigende disneyfisering

Telefonen ringede og jeg nåede den ikke, for den lå inde i stuen mens jeg stod i køkkenet og lyttede til Løkkegaards på P1, og jeg nåede lige at høre at røret blev lagt på i den andens ende og jeg genkendte ikke nummeret på skærmen, og oven i det siger Gitte Løkkegaard så – mens jeg står der og ærgrer mig over at jeg ikke nåede at ta’ den – at hendes programrække snart slutter og jeg har ikke engang fået morgenmad endnu.

Så siger DAB-barnet Peter Lund Madsen at jeg bare skal have gang i pandelappen, og det kan han jo nemt sige som læge og med sådan en lillebror i baghånden, og inden jeg når at få så meget som laptoppen tændt og omformateret går der pludselig en helt ny og dyb sandhed op for mig:

Birketræet ovre ved ældreboligerne ligner Fedtmule!

En lille rund top og den lange næse ud til venstre, og to sidegrene kan med lidt god vilje gøre det ud for hængeører. Jeg falder i staver, men rejser mig op igen. Egernet! Der bor jo et egern i min egen have ud mod ringvejen. Hvis det egern skulle finde på at løbe om på den anden side af huset og over til ældreboligerne og op i toppen af Fedtmule, så kunne det lade som om det var hans lille hat.

Eller…er den nu også rød, altså hatten?

Og sådan et egern af typen Bispebergus Tagensvejgensis – hedder det en chipmunk eller en squirrel på engelsk? Jeg håber det første, for det er simpelhen umuligt at sige squirrel uden at lyde som om man har en generende tandbyld.

Der ER mange ting!

En af landets mest respekterede statsministre boede på Egernvej, men der skal altså være måde med tingene. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det, hvis det ender med at mit lokum ligner Fætter Guf og min altan kasse minder om Bedstemor And’s marmorkage.

Der er chip i pc’en og i morgen kommer vinteren, så gader og veje og fortove dækkes af ulækkert gråt sne-chap…jeg vil ikke ha’ mere tegneserieliv lige nu!!

Jeg satte mig ned og tog den første slurk af kaffen – og brugte så genkaldsknappen på telefonen.

Hallo?

Stor mund, lille blund

På onsdag udkommer DSB’ s magasin ‘Ud & Se’ som jeg altid glæder mig til.

Bladet har en stil og en linje jeg godt kan lide – selv om jeg er sur på dem over at de ikke antog mit digt om hende den lækre moster som står og keder sig i kælderen under Valby Station og som en dag blev kidnappet og groft seksuelt befamlet…mens jeg stod og så på det!?

Nå, pyt nu med det.

I november måneds ‘Ud & Se’ falder to historier i øjnene.

Ex-målmand Peter Schmeichel er på forsiden, og inde i bladet prøver han at overbevise journalisten og læserne om at han slet ikke er den arrogante og hårde og nedladende type som han er blevet gjort til – især af uvidende og overfølsomme journalister.

Schmeichel arbejder nu selv som sportsjournalist og studievært på TV 3, og fortæller at han har fået breve fra folk, som skriver, at de ikke kan forstå, at han er så mild på tv, for sådan er han jo ikke i virkeligheden!

– Jo, det er lige sådan jeg er, men folk har bare fået noget andet at vide, siger den rare mand…og den melding får lov at afslutte hele artiklen.

Schmeichel dog… søde bette stakkel da…undskyld…hvordan kunne jeg, der selv er gammel målmand, dog være så væmmeligt hård imod dig i min fodboldroman?

Længere inde i bladet viser det sig at den gode Boleslaw (målmandens mellemnavn) er en ren amatør når det kommer til at have det svært med andre menneskers følelser og behov.

En mand ved navn Rasmussen klager i et harmdirrende læserbrev på side 61 til DSB over sine medpendlere i hvilekupéerne i regionaltoget mellem Høje Taastrup og København.

Han vil (og jeg tror faktisk at han mener det seriøst) have DSB til, via piktogrammer og annoncering over højttalerne, at henvise snorkende passagerer til at benytte de normale afdelinger i toget hvor man godt må larme.

Rasmussen kan ikke få sin lille morfar i fred inden han skal møde på arbejde.

Heldigvis svarer DSB-trafikinspektør Walther Rose med BID!

Han spørger om Rasmussen virkelig forestiller sig at togpersonalet skal gribe mikrofonen og kundgøre for hele toget: ‘Den herre ved plads 25 i den røde trøje, der snorkede mellem Sorø og Ringsted, skal flytte til en anden vognafdeling’. Han medgiver dog at snorken kan være generende og råder Rasmussen til at bruge ørepropper, eller puffe let til den måske taknemmelige person som – uden at vide det – sover lige lovlig højlydt.

Jeg har en bedre idé til Rasmussen:

Find nogle gamle tv-optagelser frem hvor Peter Schmeichel står med store vanter på i straffesparkfeltet og giver “gode råd” til medspillere, modspillere, dommere, trænere, fysioterapeuter, politiet, publikum, stadionspeakere, stadsgartneren, journalister, historikere, politikere, rengøringspersonale, revisorer og alle andre som ikke stiller lige så store krav til sig selv som han gør.

Tag en lydoptagelse af målmanden med i hvilekupéen.

Peter den Stores kammeratlige snak kommer ingen sovende til.