Den snigende disneyfisering

Telefonen ringede og jeg nåede den ikke, for den lå inde i stuen mens jeg stod i køkkenet og lyttede til Løkkegaards på P1, og jeg nåede lige at høre at røret blev lagt på i den andens ende og jeg genkendte ikke nummeret på skærmen, og oven i det siger Gitte Løkkegaard så – mens jeg står der og ærgrer mig over at jeg ikke nåede at ta’ den – at hendes programrække snart slutter og jeg har ikke engang fået morgenmad endnu.

Så siger DAB-barnet Peter Lund Madsen at jeg bare skal have gang i pandelappen, og det kan han jo nemt sige som læge og med sådan en lillebror i baghånden, og inden jeg når at få så meget som laptoppen tændt og omformateret går der pludselig en helt ny og dyb sandhed op for mig:

Birketræet ovre ved ældreboligerne ligner Fedtmule!

En lille rund top og den lange næse ud til venstre, og to sidegrene kan med lidt god vilje gøre det ud for hængeører. Jeg falder i staver, men rejser mig op igen. Egernet! Der bor jo et egern i min egen have ud mod ringvejen. Hvis det egern skulle finde på at løbe om på den anden side af huset og over til ældreboligerne og op i toppen af Fedtmule, så kunne det lade som om det var hans lille hat.

Eller…er den nu også rød, altså hatten?

Og sådan et egern af typen Bispebergus Tagensvejgensis – hedder det en chipmunk eller en squirrel på engelsk? Jeg håber det første, for det er simpelhen umuligt at sige squirrel uden at lyde som om man har en generende tandbyld.

Der ER mange ting!

En af landets mest respekterede statsministre boede på Egernvej, men der skal altså være måde med tingene. Jeg vil simpelthen ikke finde mig i det, hvis det ender med at mit lokum ligner Fætter Guf og min altan kasse minder om Bedstemor And’s marmorkage.

Der er chip i pc’en og i morgen kommer vinteren, så gader og veje og fortove dækkes af ulækkert gråt sne-chap…jeg vil ikke ha’ mere tegneserieliv lige nu!!

Jeg satte mig ned og tog den første slurk af kaffen – og brugte så genkaldsknappen på telefonen.

Hallo?

Reklamer

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s