Mænd med usunde spisevaner

Jeg er så træt af følgende ordveksling:

Journalist: РEr det en god id̩ at spise vitaminpiller og kosttilskud?
Lægen: – Det behøver man slet ikke hvis man spiser en alsidig kost.

Halloooo?…hiv lige kitlen ud af ørerne!

Ja, verden ville være et meget bedre sted hvis folk ikke røg, drak, horede, bankede koner, mænd, børn og husdyr, forurenede, læste Kerteminde Avis og slog kritiske journalister samt en masse ligegyldige civilister ihjel.

Men var det nu også lige dét spørgsmålet gik på?

Jeg er en af de mænd som dårligt nok kan stave til fremmedord som grøntsager og frugt.

Ja, jeg burde spise meget sundere – og så hjælper det ikke meget at jeg aldrig har været oppe at slås, aldrig har røget og læser godnathistorie for min gamle teddybjørn hver aften.

Kan onkel Arne og alle de andre ernæringseksperter ikke få ind i pandelapperne at de skal møde mennesker lige dér hvor de er allermest menneskelige?

Jeg går f.eks. stærkt ind for madordninger i skoler og børneinstitutioner, så børn får noget ordentlig mad i stedet for alle de ulyksalige pomfritter og slikposer og guf og hvidt brød og kager og sodavand og sukker, sukker, sukker.

De skulle nødig ende med lige så belastet forhold til mad som jeg har.

Jeg elsker faktisk sund, grøn krydret mad – men jeg hverken kan eller vil tilberede den selv, og det er en af mine få alvorlige karakterbrister.

Og i DEN situation er det da bedre at jeg kompenserer med en multivitaminpille? Det må selv en læge kunne forstå…de plejer at kunne forstå det når snakken går på medicin.

Og jeg vil nu teste en godt tænkt nødløsning for mad-ignoranter som mig.

Den hedder Juice Plus+ og er nogle piller med tørret grøntsags- og frugtsaft samt vitaminer. Det koster 14 kroner om dagen – og det er både billigt og dyrt – og jeg betaler vel at mærke selv.

Jeg SKAL have noget power at stå imod med når jeg fra på mandag skal starte som fastansat postbud.

Og nu prøver jeg så den nemme nødløsning.
Den er ikke lige så god som at spise sund, nærende alsidig kost.
Men det gør jeg jo ikke…og så gælder det om at finde en udvej.

Så jeg er fra dags dato djuusplusser…er jeg så!

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s