123.000 hits for fristende for TV 2?

Forleden skrev jeg her i bloggen om Anja ‘Cockiedullen’ som har en blog på TV 2’s blogserver med titlen Joo – det skrev jeg sørme!!

Hun kom galt afsted, da hun i sin iver for at bevare sin popularitet huggede mindst 25 gode og især velskrevne indlæg fra en anden kvindelig blogger på en anden blogserver, og lod som om hun selv havde oplevet det hele: familiemøder, barndomsminder, pudsigheder, kæresteting osv.

Udover de 25 indlæg fra samme blogger har hun også kopieret indlæg fra mindst to andre bloggere og taget æren for indhold og formulering. 

Tyveriet blev dog opdaget og pludselig var hun meget brødebetynget og hendes mange, mange trofaste læsere må have haft en mærkelig smag i øjnene.

For hvem er den flotte lysblonde nordjyske 36-årige kvinde hvis hun ikke havde oplevet det hun skriver så blændende godt om?

Hun slettede alle de indlæg hun havde kopieret, og bad om at alle nu skulle lade det hele ligge og “udskifte stemningen” med noget kærlig og varm julestemning.

Men debatten rasede i kommentarfunktionen på hendes blog.
Hendes ugerning medførte stor opstandelse, og da jeg skrev om den første gang havde hun 111.000 hits på en blog der startede 10. oktober!

Nogle ville have bloggen lukket (f.eks. mig) og andre mente at hun skulle fortsætte, fordi hun havde indset sin fejl og pænt bedt om forladelse.

Nu har hun 123.000 hits og bloggen er stadig ikke lukket, hverken af hende selv eller af TV 2 Blog.

Det er måske forståeligt at hun ikke kan få sig selv til at smadre spejlet, men det undrer mig at TV 2 tør satse deres brands troværdighed på denne sag.

Og det i en situation hvor TV 2 med Hanne Danielsen i spidsen går offensivt ud med planer om at TV 2’s hjemmeside skal tjene millioner på merchandise, netdating, bogforlag osv. osv.

Hvordan kan de forsvare at holde en blog åben når dens succes baserer sig på simpelt tyveri af andres tekster og livsindhold og skrivetalent?

I stedet har TV 2 – eller Anja selv – gjort noget helt andet som bringer mindelser om kinesiske måder at styre internetbrugere på:

Kommentarfunktionen er lukket og alle kommentarerne om skandalen er slettet.

Men bloggen står stadig og suger hits til sig.

Det er godt nok…fælt.

PS. Lørdag klokken 18:34 havde hendes blog 123456 hits…tæl til ti.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s