Farven er rød # 6

– Det er jo ikke noget svært job, det her… 

I dag var det min anden dag som fastansat postbud og jeg glædede mig!

Hoppede ud af sengen kl 05 og rullede med bus og tog til Gentofte Postkontor. Min rutinerede kollega, instruktør Michael, tog igen meget venligt imod mig, og vi gik igang med at få gjort ruten klar.

Der er rigtig mange ting at tage hensyn til, for at få driblet 450 husstandes post sammen til at kunne fungere indenfor den normerede tid. Ikke alene skal breve og brevpakker (‘klodser’) sorteres, men reklamerne skal fordeles og postmængden deles op, så man kan kun tager det med på cyklen man kan have i første omgang mens resten køres ud i nogle depotskabe på ruten.

Pludselig gik det op for mig at man skal være ret god til at få nogle praktiske delmængder til at gå op i en højere enhed med en masse forordninger, tidsmæssige krav og lokale forhold. Man skal være hurtig til at danne sig et overblik og ikke mindst til at omsætte det til praktisk handling. På samme tid skal man være meget, meget omhyggelig og alligevel få noget fra hånden.

Jeg ejer ikke de forudsætninger.

Faktisk er jeg ret klodset og ikke særlig hurtig til at opfatte baggrunden for at bestemte arbejdsgange er som de er.
Jeg bliver bange for at begå fejl og reagerer ved at sætte tempoet ned.
Instruktør Michael sagde ellers gentagne gange at jobbet jo ikke er svært…

At cykle rundt og dele breve ud og løbe op og ned af trapper synes jeg er decideret afstressende, men jeg egner mig ikke til at få systematiske og logiske ender til at mødes på midten.

Ude på ruten sagde jeg til Michael at jeg ville stoppe efter i dag, og at han endelig måtte forstå at det ikke var fordi han var en dårlig instruktør, tværtimod. Hvis jeg skal lave den slags arbejde, så vil jeg kunne blive god til det – og det tror jeg ikke jeg kan…ikke engang hvis lønnen var den dobbelte.

Man skal være kvik på en praktisk måde, og det er jeg simpelthen ikke.
Hvad den form for bevægelsesmæssig intelligens anbelanger er jeg mentalt underfrankeret.

Michael bad mig give det en chance, men jeg sagde pænt nej tak.
Så nu er jeg ikke postbud mere.

Jeg kan heldigvis få lov til at læse nogle flere lydbøger ind, så jeg går ikke konkurs lige med det samme.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s