Mennesker taler og skriver sammen

På den postrute jeg nåede at gå to gange var der den ene dag et brev til en kvinde i et af husene på en lille vej.

En villa…ikke prangende, ikke stor…bare pæn og nydelig.
Jeg genkendte modtagerens navn allerede under brevsorteringen om morgenen.

Hendes mand talte jeg nemlig i telefon med i 1984 i flere timer fordi han havde skrevet noget musik til en anden mand som var kommet til byen.
Vi nåede vidt omkring i samtalen og han er et af de mest imødekommende og ydmyge mennesker jeg nogensinde har kommunikeret med.

Mandens navn er Palle Mikkelborg (trompetist og komponist) og jazzsuiten han havde skrevet hed Aura til ære for trompetisten Miles Davis (1926-1991) som fik Sonnings Musikpris i 1984.

Telefonsamtalen blev optaget og klippet sammen med musik til en halvanden times portrætsamtale på den daværende Radio HSR i København, hvor jeg i et par år midt i firserne var frivillig programmedarbejder.

Mikkelborg skulle bare vide at jeg er det postbud som 22 år senere afleverede et brev i postkassen i forgårs til hans kone, harpespilleren Helen Davies.

Der er mange veje.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s