Hvordan er det nu det er…?

Status. I 2006 udgav jeg min tredje bog, en digtsamling. Det var godt at jeg tog mod til mig og insisterede på at digtene skulle flytte hjemmefra, så jeg blev fri for at høre på deres brok. Udgivelsen gav ikke det løft jeg havde håbet på og processen frem til målet var temmelig ujævn, men en forfatter skriver bøger og udgiver bøger. Sådan er det bare…og alene derfor var det godt jeg fik gjort det. Men jeg udgiver ikke flere bøger hvor jeg selv skal betale for trykningen. Det kapitel er forbi i min livsbog.

Det var jo sådan at udgivelsen og det tilhørende nødkøb af en ny computer (den gamle udåndede) betød at jeg måtte låne 25.000 kr i banken. Men omvendt…var bogen blevet godt modtaget var pengene kommet hjem igen – og jeg elsker, elsker, elsker min nye blærbare lappetopper.

Jeg har levet af at indtale romaner som lydbøger i 2006 og kan kun sende en stor buket cyber-roser til AV-forlaget DGÆ & Lydbogsklubben i Odense som til stadighed giver mig nye opgaver. Havde jeg ikke det faste freelancejob stod den på kontanthjælp. At jeg slider meget med at få arbejdet gjort, så jeg selv er tilfreds med resultatet, er en anden sag.

Økonomisk har jeg levet på en indkomst svarende til en deltidsstilling, og har brutto tjent 120.000 kroner i 2006. Det er ikke let at forene med diverse udgifter når man bor alene og skal betale børnebidrag, men det er lykkedes mig at få det til at fungere ved at leve det arketypiske forfatterliv i tællepråsens skær.

Jo…jeg har søgt forskellige job uden held og jeg har søgt forfatterlegater uden held. Det er ikke let at få et godt job når man kun har HF-uddannelse. Jeg er begyndt at filosofere over det med min manglende uddannelse. Der er gode grunde til at det er gået sådan, men det er flovt alligevel.

Det vigtigste i mit liv er min datter på 12 år og stedsøn på 20 år. De klarer sig begge fint og har det begge godt med at være dem. Jeg holder meget nøje øje med deres liv og indtil videre er jeg glad for synet. Det har været en god vej at gøre alt for at opretholde et velfungerende samarbejde med min ekskone.

Kærligheden har bestemt været på gæstevisit i mit liv i 2006. Jeg har haft stjernestunder, men har også fået brandskader under forsøg på at komme ned på jorden igen. Atmosfæren er listig…man brænder op hvis man går lige på og man smutter tilbage og fortabt ud i rummet hvis vinklen er for sidelæns. Flere gange har planlagte opsendelser måttet udskydes og sågar helt aflyses på grund af dårligt vejr eller mandskabsmangel. Kvinder er ubegribeligt dejlige, synes jeg. Men jeg tror ikke jeg får et seriøst forhold til nogen før jeg får lidt mere stabilitet i mit eget liv.

Umiddelbart ser det ikke for godt ud her i mit halvtredsindstyvende år. Det er et meget lille liv jeg lever og der er ikke meget batteri på mig. Men jeg er god til at se det store i det små og jeg er meget taknemmelig over at få lov til at leve.

Om ti minutter skal min datter og jeg have meget sen brunch.
På mange måder er jeg en heldig mand.

Livet er jo livligt og vi må se ad…

Reklamer

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s