Håndboldgys på tv

Jeg er nødt til mindst at skrue ned for lyden på mit lille køkkenfjernsyn, når det begynder at knibe for det danske landshold.

I mandagens modbydeligt spændende altafgørende nordiske broderopgør mod Norge ved VM i Tyskland, måtte jeg sågar zappe væk og dulme nerverne med svenske regionalnyheder, da det i starten af 2. Halvleg så ud til at gå helt galt for det danske hold.

Men da jeg kort efter lige tjekkede stillingen havde de rød/hvide scoret tre gange i træk og stillingen var 18-18!

Resten af kampen var een lang slagudvekslig mellem Dovregubben og Holger Danske – men det endte med sejr til Danmark og kvalifikation til mellemrunden…pyyyyyha.

bt.dk’s håndboldekspert, den tidligere danske landsholdskæmpe og mangeårige toptræner Erik Veje Rasmussen siger til avisen at det er den mest nervepirrende sportsbegivenhed han nogensinde har været med til…og tro mig: he’s got game!

Kulissen i Ostseehalle (Ostseehölle…i folkemunde) i Kiel var efter hvad kommentatorer og spillere på stedet sagde: historisk god. Der var måske 7.000 danskere ud af de 10.200 tilskuere der kan være i hallen – og så mange danske fans har et dansk herrehåndboldlandshold aldrig spillet for før.

Den talmæssige opbakning kan holdet nok ikke regne med i de fire mellemrundekampe i Mannheim mod Kroatien, Spanien, Rusland og Tjekkiet, for der er jo lidt længere til Mannheim.

Jeg håber at halspeakeren i SAP Arena (med plads til hele 13.200 tilskuere) laver lidt mere og bedre research på udtalen af de danske spilleres navne – for til sidst blev det lige lovligt ufrivilligt morsomt at høre ham udbrøle Lasse Bøssen som målscorer. Ikke fordi der er noget i vejen med bøsser, men fordi det ikke er sådan efternavnet Boesen udtales på dänish.

Nå…det er måske til at bære når bare det ender med dansk sejr 🙂

VM-finalen, bronzekampen og placeringskampene om 5/6 og 7/8-pladsen spilles i Kölnarena med plads til ikke færre end 19.200 tilskuere!

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s