det smukke var da

fyrfadlyset i skovbunden blæste ud

hun hele tiden prøvede røde kjoler

jeg sang sømandsviser og malede loft

det ene ord tog det andet med hjem

stilheden frimodigt førte os sammen

solen og jeg drak kaffe og ventede

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s