Når jeg ser et dødt flag smælde

Hver gang jeg ser Bjarne Sloth Christiansen udsætte en ny regnormsrygrad for sin stille og rolige, bundærlige og imponerende effektive livspædagogik får jeg altid den samme slags hovedpine og jag hen over lænden som mange kvinder oplever spontant ved det blotte syn af en vis højtråbende rygbarberet dillergøjsvingende mandeterapeut.

Problemet er at B.S. Christiansen er umulig at omfatte med en ironi eller en sarkasme der bider ordentligt på. Han er så pokkers ligefrem og lyttende og empatisk at han smutter ud af enhver humorskabelon.

En mand der kan få Bubber til at vende kajakken kan noget ganske specielt, for der var jo en grund til at der aldrig var vand i det berømte badekar sidst i firserne.

Jeg er simpelt hen nødt til at indrømme at B.S. sådan set holder, uanset hvor lidt jeg så i øvrigt bryder mig om hans militære udgangspunkt. 

Heldigvis er der andre våbenførende folk jeg kan kaste mig over.

Forleden så jeg genudsendelsen af et dansk tv-realityprogram, hvor en flok unge utilpassede småkriminelle fyre fik chancen til at begynde forfra.

‘Rødderne’ skulle gennemgå et kursusforløb med diverse kanindræberfaser, og den af dem som klarede sig bedst ville få en læreplads og lommepenge og andre privilegier.

Drengene havde det svært med de politimænd og militærfolk som udsatte dem for de opbyggelige prøvelser som bestemt ikke var hverken livstruende eller oprørende. De skulle f.eks. flikke en tømmerflåde sammen og padle ti meter ud og tilbage igen.

Jeg var som sagt helt med på den leg, indtil den tidligere jægerkorpskaptajn skød sig selv så eftertrykkeligt i foden at han burde humpe hele vejen hjem til lillemor uden feltration iført maotøfler. Han var den som skulle lære drengene respekt for dannebrog, uanset hvilken etnisk herkomst de så i øvrigt mødte frem med.

Det kan jeg i princippet godt gå med til, men da de tidligt om morgenen efter den første nat skulle synge nationalmelodien og stå ret foran en meget høj flagstang gik det galt for Holger Fritidsdanske.

Han kunne nemlig ikke teksten og brægede:

“Der er et yndigt land…det står med høje bøge…”

Ingen af drengene så ud til at bemærke noget, og de øvrige voksne med værten Thomas Mygind i spidsen holdt masken og forblev i retstilling.

Jeg slukkede.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s