Sorgens mange ansigter

På billedet ser du et ganske almindeligt amerikansk ægtepar. 
De har godt nok mistet deres ældste søn i en tragisk drukneulykke, men de prøver at få tingene til at fungere alligevel.

Desværre for dem får ulykken den yngste søn til at krakelere mentalt da han mærker forældrenes voldsomme fortrængning af det store tab.

Han bliver den som viser familiens sorg for omverdenen, og da det ikke falder i god jord – især ikke hos hans meget selvdisciplinerede mor – så går det helt galt og han forsøger for anden gang at tage sit eget liv.

På et tidspunkt går ægteskabet op i sømmene, og efter en meget dramatisk nat tager manden bladet fra munden over for sin forstenede kone, som han mener elskede den ældste søn mere end den yngste.

Da hun ikke vil høre på ham og er på vej ud i en taxi, er han opløst af tårer – men insisterer på at få klarhed over én bestemt detalje inden de skilles:

– Dengang vi skulle afsted til Bucks begravelse, sagde du at jeg skulle tage nogle andre sko på, fordi dem jeg havde på ikke passede i farven til mit jakkesæt. Hvad tænkte du på? Jeg var ude af mig selv af sorg! Vi havde lige mistet vores elskede søn og så går du op i hvilke sko jeg har på?

Hvis du vil se hvordan konen tager den kritik, så prøv at få fat på Robert Redfords instruktørdebut fra 1980 ’Ordinary People’.

Så får du noget at tænke på, vil jeg driste mig til at påstå.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s