Den omvendte vinterverden

Tusind, tusind, tusind tak for alle jeres søde kommentarer.

Kl. 12.31 skulle min datter og jeg med IC 3-toget fra Kolding til København og jeg frygtede det værste.

Belæsset med tasker og poser og gode minder fra opholdet på Comwell Hotel regnede jeg med en rædselsrække af trafikale forhindringer i et brølende kuldehelvede hele vejen hjem til Emdrup. Fra brune marker i det sydlige Jylland til meterhøje driver i Nordsjælland.

Vi væltede ud af foyeren og nåede lige netop Bus 2 fordi chaufføren var så venlig at standse bussen mellem to stoppesteder.

På stationen ventede en ubegribelig gave: toget gik planmæssigt.

Vel inde i den varme togvogn havde andre påstigende passagerer problemer med pladsbestillingerne, men vores forhåndsbestilte vinduespladser stod tomme og bød os velkommen.

Vi susede hen over Danmark…midt på Fyn skiftede landskabet farve fra det ene sekund til det andet.

Alligevel nåede vi til København på minuttet – og for at det ikke skulle være løgn dukkede s-toget til Emdrup op i samme sekund vi kom ned ad trappen fra fjerntogssporet på Nørreport.

Vi rejste altså hjem uden ét eneste problem, mens bæltekøretøjer kæmpede for at få fødende kvinder frem til hospitalerne.

Nu sidder jeg i min blå sofa og fatter ikke mit eget held.

Det er…[her bliver forfatteren målløs]

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s