Nye læsere kan slutte her

Jeg er syg.

Ondt i halsen og i de øvre luftveje.

Feber på vej.

Lortevejr.

Derfor…hvis jeg ikke klarer pynten i nat er dette min sidste status.

Mit liv har i princippet været en stor succes.

Jeg fik mit drømmejob og jeg kom i seng med hende jeg begærede så inderligt i årevis.

Selv de ting jeg ikke ønskede endte godt.

Jeg ville ikke have børn, men vil ikke bytte mine år med min stedsøn og datter for noget.

Jeg har ingen uddannelse og det er ikke skide smart, bortset fra at jeg ikke aner hvordan det var gået hvis jeg havde en eller flere…så fuck det.

Jeg trøstespiser, især flødeis…og det er så mit eneste misbrugsproblem.

Jeg ryger ikke, drikker mådeligt og har ren straffeattest og ren samvittighed…stort set.

Som forfatter er det ikke gået som jeg havde håbet, selv om jeg er stolt af mine to digtsamlinger og min roman.

Jeg tjener alt for få penge, hvilket blandt andet betyder at jeg ikke tør gå til tandlæge af frygt for regningen. Det er så første gang jeg frygter den mere end smerten.

Anyway…

Jeg går efter guldet, ikke i tænderne, men i mange af de ting jeg beskæftiger mig med.
Når jeg indtaler en roman som lydbog skal sætningerne klinge smukt.
Når jeg skriver noget skal det være formfuldendt.
Når jeg…øhh….du ved…[rød springer til grøn zone]…går jeg efter hengivelse og gensidighed.

Men lige nu har jeg hovedpine.

Og jeg bliver snart et halvt hundrede år.
Guldbrylluppet hænger i en tynd tråd.
Især fordi jeg er fraskilt og weekendfar.

Jeg ville intet hellere end være meget, meget vred på min ekskone, men synes på en måde ikke det er helt fair at være sur på en kvinde der har givet mig ca. 700 samlejer og en datter og en stedsøn.

Derfor er jeg sur på vejret og intolerante mennesker og supermarkeder med defekte frysere.

Og om lidt skal jeg give min datter en godnatkram inde på mit lille sovekammer – og jeg ved at hun vil falde i søvn i tryghed alene fordi hun er hos mig.

Det er lykke.

Godnat.

PS. Nå nej – jeg kan jo ikke dø i nat, for min datter skal have morgenmad i morgen, og jeg skal også huske at få købt et nyt to zoners klippekort til hende….så på genblog 🙂

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s