Januar 2006

Jeg slår øjnene op og føler mig mærkeligt vågen.

I synsfeltet det samme som altid når jeg vågner på venstre side.

Vinduet.

Natten er klar som nyis.
Månen står højt og lyser min stue op.

Der er dejligt varmt herinde.
Jeg ved at det udenfor er mindst ti graders frost.

Månen er ligeglad.

Min clockradio står på 06:13.
Jeg har sat den til at vække kl. 06:30.

Det er søndag.
Himmelsynet og stilheden bliver til endnu et skattet erindringsglimt.

Min datter og jeg skal tidligt op fordi hun skal spille håndboldkamp i Bramsnæsvig. Dommeren fløjter op klokken 10:40.

Havde jeg haft en bil behøvede vi ikke stå op før klokken ni, men om søndagen står man foran interessante udfordringer hvis man skal lidt udenfor de store byer med bus og tog.

Køreplanerne er af hviledagsgrunde ikke særlig hjælpsomme.
Hvis der er timedrift er man heldig.
Jeg har dog taktikken klar via nedskrevne oplysninger fra Rejseplanen:

En bus, et tog og to busser skal føre os til håndboldhallen ved Ejby i Hornsherred.

På en madras på gulvet ligger Josefine og puster sødt.
Det er hyggeligt at have besøg af hende hver anden weekend.
Jeg dropper at blive liggende indtil 06:30 og går i bad.

Forinden har jeg sat noget stille new age musik på som er specielt komponeret til at hæve bevidsthedsniveauet for mennesker i meget dyb søvn. Ind i ovnen med de frosne forhævede tebirkes som vi skal nyde i toget. I flere omgange vækker jeg Josefine med smil, små puf og duften af nybagt morgenbrød.

Aktionen skal starte 07:45 ved busstoppestedet i det store vejkryds.

Vi tager tidligt afsted for at være på forkant og ikke stresse – og skal ifølge planen ankomme en hel time før kampen. Livets landevej er brolagt med gode intentioner.

Klokken 07:36 ser vi Bus 6A køre lige for næsen af os og luske ned ad Bispebjerg Bakke på Tagensvej. En morgengnaven grøn mand i et fodgængerfelt forhindrer at vi når den – men vi skal jo også først med en bus 07:45 ifølge planen.

At den kommer fem minutter for sent er det første dårlige varsel. Vi når godt nok ind til Nørreport kl. 08:00 – hvilket er helt fint, da regionaltoget til Roskilde skal afgå derfra 08:08.

Jeg skal lige nå at købe en tillægsbillet oven i de tre blå klip fra bussen så jeg har fri kørsel i alle zoner i halvanden time. Ved at købe en tillægsbillet sparer jeg et par kroner i forhold til fire blå klippekortsklip.
Josefine vil gerne trykke på knapperne i Dankortbilletmaskinen og det får hun lov til. Snart fylder hun tolv år og skal have egen børnebillet.

Vi går ned ad trappen kl. 08:03 – og toget holder allerede ved perronen.

Er det det dér tog?
spørger Fine og jeg nikker sejrsstolt.

På skærmen står der pudsigt nok at toget skal køre 08:03 i stedet for 08:08…jeg aner at noget ikke er som det burde.

Jeg går hen til toget og trykker på den knap der skal åbne døren, men i samme sekund begynder toget ganske langsomt at bevæge sig mod venstre.

Det er næsten som om jeg med mit tryk har fået det til at køre.
Vi er kommet et halvt sekund for sent!

Jeg ser på min seddel med alle tiderne.

Der står 08:03 og ikke 08:08…

Mit hjerte slår dobbeltslag.

Hvis vi ikke kommer med lige nøjagtigt dét tog…så når vi ikke de busser vi skal nå senere.

Jeg griber Fine i armen og vi styrter op ad trappen og over til S-togsperronen for måske at indhente det tabte på Hovedbanegården – hvor opholdet for regionaltog ofte er på adskillige minutter.

Vi ser enden af et S-tog der netop er kørt og det næste kommer om syv minutter. Over på fjerntogsperronen igen.

Der kommer et kystbanetog om seks minutter og det jo skal ikke stoppe ved Vesterport. Vi kan måske være heldige at det stopper på den perron på Hovedbanen hvor vores missede tog til Roskilde holder på nabosporet. Der er desuden langt fra S-togsperronerne på Hovedbanen over til nogle af fjerntogssporene.

Men nej.
Toget til Roskilde er lige kørt da vi når frem.

Krise.
Hvad nu?

Nu når vi hverken Bus 239 i Roskilde mod Frederikssund eller Bus 219 i Kirke Hyllinge mod Hvalsø.

Dommeren venter ikke på nogen.

Vi beslutter at tage IC3-toget mod Esbjerg kl. 08:30 for at få råd på billetkontoret i Roskilde om eventuelle lokale nødløsninger. Vi pakker de endnu varme tebirkes og små kolde multifrugtjuicer ud og går fortrøstningsfulde i gang med morgenmaden.

Tiden går.
Da klokken er 08:40 er vi ikke kørt endnu.

Toget har tekniske problemer med noget der hænger nedad
siger togføreren.

Togdrift møder kønsdrift for 117. gang.  
Det er vist en isoleringsplade der sidder løs under toget.

På perronen ved siden af holder regionaltoget til Kalundborg.
Det skal normalt afgå kl. 08:36, men venter på at vi kommer af sted før dem. IC 3 tog har normalt forkørselsret.

Jeg får en vild idé.

Klokken er nu 08:47.
IC 3 togføreren bekræfter at regionaltoget skal afgå før os, fordi vi er så forsinket i afgangen.

Herligt! Nu kan vi køre til Hvalsø og måske fange en bus i modsat retning og nå frem i tide?

Birkeskrummer flyver rundt i luften da vi pisker ud af toget og løber ned ad trappen i tunnelen under sporene og op ad trappen til dobbeltdækkertoget.

Idet jeg rører knappen til døren begynder toget ganske langsomt at bevæge sig mod venstre.

Det er helt uvirkeligt…!

Igen er vi kommet et halvt sekund for sent.
Mit hjerte slår en baglæns kolbøtte.

I det vilde returløb ned i tunnelen og op igen er vi tæt på at misse IC 3 toget – men når det trods alt lige nøjagtigt.

Jeg glemmer aldrig de slet skjulte smil hos passagererne ved bordene i vognen, da vi prustende og svedende finder tilbage igen.
Fra første parket har vores medrejsende set hele seancen og har følt sig glimrende underholdt. Vi sætter os ved samme bord som før og børster birkeskrummer væk fra sæderne.

Hvad nu?
Måske kan vi få resten af håndboldholdet til at samle os op i Roskilde?
De skal køre fra Herfølge til Bramsnæsvig.

Men nej.
De kører i privatbiler og har ikke plads til os.
Vi er nu tæt på at løbe tør for gode idéer.

Jeg har sagt til Fine at vi nok skal nå det – og så må man jo gribe til yderligheder. Jeg ringer til Fru X spørger om hun vil redde vores datter.
Det vil hun heldigvis godt og kører i sin bil fra Herfølge til Roskilde.

Da klokken er 10:25 ruller vi i strålende vintersol ind på P-pladsen foran Bramsnæsvighallen.

I en tæt og spændende kamp taber Fines hold med et enkelt mål til topholdet KHKS Håndbold.

Vi nåede det!

Det er lige til…som DSB si’r.

Man skal bare ha’ en bil eller ku’ se forskel på 3 og 8.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s