Mønsterbrydersker

Jeg hører ofte at kendte mennesker gør meget ud af altid, altid, altid at opføre sig bedre end godt i det offentlige rum.

De flipper ikke ud i langsomme køer eller i butikker, og de bruger helst humor og snarrådighed i de tilfælde hvor mødet har en kant af noget konfronterende.

Vist er der kendte personer som blæser på hvad andre mener, og som går efter så meget omtale som muligt, uanset indholdet.

Nu har jeg oplevet en dansk popstjerne som viste hvordan man godt kan være personlig på en modig måde.

Sangeren hedder Camille Jones og er lige slået igennem i England og USA med et enkelt stort hit ved navn ‘The Creeps‘.

Lyder hendes navn som andet end dansk, så skal det slås fast at hun er ærkejysk og har brugt en del knofedt for at få succes.

Gennem årene har Camille Jones’ bidrag til kollegaer på den danske musikscene været talrige. Både som sanger, guitarist, keyboardspiller og percussionist har hun bidraget med sit personlige touch til bl.a. Pelding, Malk de Koijn, Østkyst Hustlers, Abdullah S, Maya Albana, Mark Linn og Anne Linnet.

Forleden var hun gæst hos Hans Pilgaard i ‘Go’aften Danmark’ på TV2 – og de talte bl.a. om at hun nu flytter til London for at følge op på sit karriereløft. Studieværten ville til sidst overraske hende på en meget sød måde.

Han havde fået købt en kurv med diverse danske specialiteter som udeboende danskere ofte savner: remoulade, ristede løg, en stor bakke leverpostej, lakridser og et påskeæg.

Havde Camille Jones allerede nu haft meget at miste, så havde hun uden
videre taget imod gaven med stor taknemmelighed for at få seerne til at
dele glæden ved at få en uventet gave.

Men ikke.

Hun gennemgik nøje kurvens indhold, og kunne hurtigt fortælle den
måbende Pilgaard at hun ikke kunne lide noget af det.

Hun spiste ikke Stryhns leverpostej, havde aldrig så meget som smagt 
remoulade og ville hellere have vingummier end lakridser. Desuden rystede hun demonstrativt pappåskeægget og sagde påfaldende drillende til værten at der jo ikke engang var noget indeni. Der var dog en eller anden pose guf i kurven hun trods alt gerne ville beholde.

Pilgaard så faktisk ret overrasket ud over hendes måde at reagere på.
Jeg overvejede om jeg skulle rejse mig op og klappe af hende.

Jeg synes hun viste sig som et menneske, som hellere vil have en ærlig
snak med det menneske hun sidder over for end lyve for at kunne maksimere sin indkomst hurtigst muligt. Måske fortryder hun det bagefter, hvis pladeselskabets PR-folk giver hende en overhaling.

Hun skal bare vide at den slags gustne overlæg giver mig ‘The Creeps’.

Camille Jones kan til enhver tid besøge Institutten og få alle de gratis vingummier hun vil have.  

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s