Ting man gør sammen?

En mor og hendes voksne datter beslutter sig for at tale sammen.

Nu skal det være.
Der har i mange år ikke været tid.
I alt, alt for lang tid har de ikke haft hinandens fulde opmærksomhed.

Moren har haft en susende fornem karriere oven i sine tre ægteskaber, som har beriget hende med den dejlige datter…og fem andre børn samt to bonusbørn.

Det skal man ikke være juraprofessor for at fatte omfanget af – men da det er dét, hun er forstår hun datterens lyst til at italesætte sig ned.

Ordene går ikke tabt, idet planen er at samtale skal udgives i bogform.
Hvordan går det til rent praktisk?
Sidder der en ghostwriter med blok og pen og diktafon?

Nix.

Mor Eva og datter Cathrine rejser to uger til en jagthytte i Nordgrønland, og sætter sig over for hinanden med hver sin bærbare computer slået op, så lågene berører hinanden let i toppen.

Først skriver moren et afsnit og sender det måske endda på mail fra sin pc via verdensaltet plus 1,5 milimeter hen til datterens laptop.
På den måde sparer de et par mellemled og sparer på stemmerne.

Da jeg hørte om den arbejdsmetode i P1-programmet Gaardbo på P1 blev jeg ærlig talt lidt forarget.

Var det da ikke meningen at de to skulle tale sammen under fire øjne?
Havde de måske tændt for de to webcams, så de kunne se hinandens ansigter på skærmen?

Åh, hvor jeg nød at være forarget!
Det er så dejligt at have et mål for ens sorteste sider.

Men min retfærdige harme varede ikke længe…(to be continued)

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s