Han, hund og hende

For et par år siden blev jeg forarget over en vits i et stand up show.

Komikeren gik direkte efter skuespilleren Preben Kristensens seksualitet og værdi som menneske – og publikum skyndte sig at grine inden de risikerede at tænke sig om.

De morede sig over påstanden fra scenen om, at det var uretfærdigt at Preben Kristensen ikke havde fået AIDS og stadig kunne optræde, når performere som Freddie Mercury og Kim Schumacher var døde af AIDS og derfor ikke kunne optræde.

Jeg måbede og troede ikke det var sandt at nogen ville være så morbid alene for at score et billigt grin. Nu har jeg så også nået en alder, hvor jeg ikke har brug for at sige uartige ting bare for at vise at jeg godt tør.
 
Men i hvert fald var jeg meget vred over den vits og spekulerede meget på hvad Preben Kristensen synes om den form for ‘humor’.

Så meget desto mere undrede jeg mig over en sketch i et af Linje 3’s jubilæumsshows. Den gik direkte efter Marianne Jelveds udseende og seksualitet.

Vist ønskede de hende ikke død, men at El Prebsi vil gå med til at gøre nar af hendes brystmål forstår jeg ikke rigtigt. Sketchen gik på at trioen havde fået et lykønskningskort fra forskellige gratulanter, og ét af kortene havde to store oppustede balloner vedhæftet. De to sad ved siden af hinanden på en måde, der sender et ganske bestemt visuelt signal til de fleste mænd.

Anders Birchow læser kortet og bliver spurgt om det mon skulle være fra Dolly Parton. Han punkterer ballonerne, så der kun er to små stykker hængende gummi tilbage, og svarer lakonisk at kortet er fra Marianne Jelved.

Ha-ha-ha.

Den er ikke lige så slem som stand up-vitsen, men den er personlig på en måde jeg ikke bryder mig om.

Og pludselig kom jeg i tanke om noget jeg har læst i et stort interview med Preben Kristensen. Det handlede om engang han nedlage veto mod at deltage i en sketch.

Per Pallesen fortalte, at han i en Tivoli Revy havde fundet på en sketch, hvor en stor hund ved en fejl kommer ind i en vaskemaskine og bliver vasket under stort ståhej. Da den så lukkes ud er den krøbet fra grand danois til lillebitte puddelhund.

En ellers ret uskyldig visuel sag, hvor ingen levende hund selvsagt fik krummet så meget som et hår. Men det ville Preben simpelthen ikke finde sig i og da Pallesen insisterede blev Preben vred. Ifølge instruktøren er det den eneste gang han har oplevet Preben Kristensen blive vred.

Kristensens personlige grænse gik ved at lave sjov på en sød lille hunds bekostning og sketchen blev droppet. Man må altså ikke fantasere om at en hund kunne slippe levende, men krympet, fra en maskinvask.
Til gengæld må man godt på en scene gøre tykt nar af noget så intimt som en kvindes bryster, bare de sidder på en kendt politiker.

Den er El Prebsi med på.

Det er langt over min streg.

Jeg har det svært med mennesker der har mere travlt med dyrenes beskyttelse end menneskenes. Jeg ved godt at jeg sandsynligvis afslører en personlig brist et eller andet sted i den mellemregning, men jeg reagerer stærkt på mobning mennesker imellem.

Meget stærkt.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s