Et stykke virkelighed

Hun var ellers både fotogen og sikkert veluddannet, TV 2 Nyhedernes unge lyshårede reporter som i morges ved ni-tiden var direkte igennem fra
Rigshospitalets forhal, hvor hele den danske verdenspresse ventede på at et forældrepar skulle fremvise deres nyfødte barn.

Det er ikke nogen sensation at der kommer et barn ud af en fødsel, men hvis jeg skal tillade mig at være fodboldtosse, kan jeg vel dårligt brokke mig over de mennesker som er helt nede med de kongelige og suger de mindste detaljer til sig fra allehånde medieplatforme.

Først spørger studieværten den blomstrende yngling om de ventende pressefolk har faste pladser? Det bekræfter hun øjeblippende og storsmilende:

– Ja, det har de…det er nemlig først-til-mølle princippet som gælder her!

Så vil værten vide hvad et stort stykke plastic på væggen mon er for noget…for det har de godt nok undret sig over på redaktionen i Odense.
Kameraet drejer over mod væggen, og ja…en bane gennemsigtig plastic hænger ned fra loftet.

Min første tanke er, at et malerfirma har glemt det efter at have dækket af før penslen blev svunget.

Men nej…reporteren kan korrigere mit fejlagtige gæt:

– Det er et stykke kunst, siger hun…og lyder som om det er lidt pinligt at det supervigtige møde med kronprinseparret skal forstyrres visuelt af noget så tåbeligt som et stykke flagrende nutidskunst.

Hun lyder heller ikke som om det betyder et hak hvem kunstneren er, men det er måske også underordnet i en situation hvor man spændt venter på afsløringen af hvordan en far og en mor og deres nyfødte barn mon ser ud.

I dét sekund fik jeg en god kunstoplevelse.

Kunst er det som ikke hører hjemme i virkeligheden, men som netop ved at eksistere kan udvide menneskers oplevelse af nu’et og rokke ved vedtagne normer og definitioner af det normale.

Den såkaldte virkelighed perspektiveres og kommenteres.

Pludselig blev plasticstykket det mest normale i mit verdensbillede, og den pludrende nyhedsbabe og hendes grånende spørgejørgen forvandlet til et stykke absurd tv-teater.

Jeg må og skal finde ud af hvem kunstneren er.

I mellemtiden kan den lille nyfødte pige og hendes forældre i fantasien lade som om de er en helt almindelig familie.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s