Kjeldsen har gættet hvor jeg er, og jeg skal
ellers love for at det summer af foretagsomhed
og energiomskiftelighed her på egnen.
I dag gik Tina og jeg en tur i Skørping og passerede et hus, hvor man tilbyder freelance bogføring, reiki-healing af heste, hunde, børn og voksne og lokaleudlejning.
Der er også en Klarsyns Demonstration, selvom jeg ikke er helt sikker på om det er en demonstration for, af eller imod fænomenet.
Måske ved den Erlinng Chriistensen det.
Han er medieclairvoyant og har bl.a. optrådt i
Cirkusbygningen.
Der er også en kvinde i regionen ved navn Karen, som brækkede halsen i en trafikulykke 1981 og nu tilbyder healende billedkunst. Hun maler et billede, og det varer tre dage før healingsenergierne træder frem. Det er udelukkende afdøde malere hun er kanal for. I malernes jordiske liv malede malerne ikke healingsbilleder, men det gør de nu
med Karen som kanal.
Man skal røre maleriet med hænderne og stille spørgsmål til det.
Karen advarer mod at ønske noget specifikt, for man får altid den hjælp
man har brug for, og det er ikke nødvendigvis altid det samme, som
man har ønsket, troet og eller håbet på.
Lyngen er lilla.
Jeg ønsker det.