Led mig ikke i fristelse

Når man er på langfart er det let at glemme sin barnetro, og der er eddermame langt fra Bispebjerg til Himmerland.

Den var ellers så indbydende og fin.
Jeg fik straks øje på den da jeg ankom med toget til Skørping i mandags
sammen med Tina.

I en diskret sidefløj af stationsbygningen lå den yndigste lille café.
Jeg måtte bare derind, men først i onsdags blev besøget til noget.

Vi trådte indenfor og satte os forsigtigt ved et af de små borde. Lokalet emmede af hygge og gæstfrihed. Vi nød en kølig Søbogårdvand. Tina kirsebær, jeg hyldeblomst.

Der var så mange dejlige ting man kunne få…friskknasende sandwich og 
burgere med alt muligt indhold, og Latte Machiato og Egekildevand med brus og citron og Smoothies og Muffins og Scones og Max Havelaar-kaffe og lynghonning og økologiske tærter og hjemmelavet karrysuppe med 
strimlet kylling, ris og grøntsager…eller tomatsuppe med peberfrugt og
bacon…plankebøf med bådkartofler og bernaise.

Åh, hvor ville jeg dog gerne være huspoet i den stationscafé!

Hvis jeg bare skrev et nyt digt til dem en gang imellem, så kunne de sætte det ind i en pæn lille ramme og hænge det op på væggen – og jeg 
kunne besøge stedet ligeså tit jeg ville uden at skulle forklare hvorfor.

Jeg var jo ham, digteren.

Caféen hed forresten Mad & Mocca.

Men da jeg betalte for de to vand sagde jeg ikke noget til den søde dame om min idé. Det hele var bare en impulsiv idé…en fantasi.

Hvad tænkte jeg dog på?

Jeg er  jo allerede huspoet på en café med samme navn hjemme i 
hovedstaden, i den lille ombyggede stationsbygning på Grøndal S-station
på Godthåbsvej, hvor jeg i lang tid er kommet med små digte og har 
fået dejlig kaffe og fremragende mad som tak.

Hvad ville Anja og Charlotte dog ikke have tænkt, hvis de fra en rejsende i hårbørster havde fået at vide, at der i Jylland var en tilsvarende café med samme navn som deres – og pudsigt nok med en huspoet med 
præcis samme navn og fjogede smil som ham henne i rammen ved lænestolene?  

Det var dog en djævelsk fristelse.
Men jeg stod imod den.
At mæske sig i hyldeblomstsaft fra en enkelt flaske er ikke nogen synd!
Jeg klarede det.

Men igen….i Skørping hedder caféen ‘Mad & Mocca’.
Hjemme i København hedder caféen ‘Mad & Mokka’.

Det er vel strengt taget ikke helt det samme?

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s