Hvor meget vejer et ord?

I går cyklede jeg fra Herodes til Pilates (eller hvad det nu hedder) for at få driblet en 978 gram papirbunke sammen, og sendt til Nordsjælland.

Tro mig, hvis din computer ikke er født med tekstprogrammet Word, så kan du få et sjovt liv med masser af motion, og du kan møde en del mennesker som du ikke havde kunnet møde på anden måde.

Mens jeg asede af sted i slalom mellem tordenbygerne, nynnede jeg opmuntrende små sange til mig selv, f.eks. den dér: ‘Først den ene filial, og så den anden filial/atju, atju…og hele vejen ned på Hovedbiblioteket’.

Dér sad jeg så i det store hvide boghus i Hellerup, og forsøgte at 
overføre en halv million bogstaver fra det ene tekstprogram til det andet, og da det endelig lykkedes – ved at cykle hjem og hente min bærbare 
computer og prøve at printe direkte ud fra den, hvilket ikke fungerede, 
men man giver jo ikke sådan bare lige op, og til sidst fandt jeg en løsning – så kom den store skuespiltest.

Der sad vel 10-15 lånere og tappede og dappede på bibliotekets 
computertastaturer, da jeg begyndte at printe de 978 gram papirbunke 
ud. Det tog 10-15 minutter, mindst, og den gentagne, gentagne, 
gentagne, gentagne, gentagne, gentagne, tekniske, klikkende metallisk 
snurrende lyd fra printeren begyndte at irritere tappedapperne, især dem 
med plagsomme myoser.

Derfor afledte jeg opmærksomheden, ved at lade som om jeg ikke havde
noget at gøre med de 156 sider, som maskinen spyede ud – nu med en ekstra knasende og tørfisk-agtig lyd, som kom oven i den gentagne, da jeg måtte lægge nyt papir i printeren.

Det er i-k-k-e let at lægge kopipapir i en printer, mens man lader som ingenting.

Nå, det gik – og jeg pilede hen på posthuset, blot for at blive mødt med 
en meget lakonisk og nøgtern digital sandhed fra vægten. For at nå ned under 1000 gram bogstaver, som koster 35 kroner at sende i 
et maxibrev, måtte jeg tage mindst tre ark ud af bunken.

Det er ikke let. Men jeg gjorde det, og plastic-omslaget fik heller ikke en sommertur til nordkysten.

978 gram.

Det var en lettet beolog som vendte jernhesten mod Bispebjerg.

Nu bliver det så spændende, om der er andet end fysisk lettelse i sagen. 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s