Hjemmelavet stuedue i vildvin

Opskrift. Man tager en halvanden værelses lejlighed på første sal, og lader den marinere i tung storbydunst i tyve-tredive år.

Så lader man en vildvinsranke vokse sig lang og tyk, og snurre sig rundt om stolperne, der går fra altanhjørne til altanhjørne og dermed bidrager til at holde lidt sammen på det hele som sådan.

I det sommerlige vildvinsvildnis lader man et duepar bygge rede på et par af de stærke rankegrene, som rækker udad fra altankanten.

Når så Beboeren uforvarende og intetanende åbner altandøren, mens duemor ligger nok så fornøjet og ruger på æggene, så flapser fuglen rædselsslagen ind i stuen og tæsker storskidende rundt fra væg til væg.

Det skal lige nævnes at Beboeren meget sjældent bruger altanen, så duen får et chok da døren bliver flået op, og den arme fugl når hverken at tjekke flyveretning, vindforhold, flaps eller øvrig trafik.

Beboeren havde høj musik i øresneglene (nede på Ringvejen buldrede myldretidstrafikken i forvejen), men han bemærkede godt nok et eller
andet baskeri bag sig, på vej ud med den støvede plaid som skulle rystes. Det er dog først idet han vender sig, efter at have blafret med 
det blå tæppe ud over altankanten som om han vil have hele huset til 
at lette, at han forstår hvad der er sket.

Ved synet af den panikslagne due inde i stuen, er han meget tæt på selv 
at komme galt afsted nedover, men han strammer buks og klemmer 
sammen så godt han kan. 

Han prøver intenst at genkalde sig tiden som patruljeassistent i Det Frie 
Spejderkorps, med særligt henblik på dengang han en tidlig morgen i halvfjerdserne var centimeter fra at nikke et vildsvin en skalle, da han på en sommerlejr i Harzen skulle ud at tisse, lynede teltdøren op og stak trynen ud i naturen.

Og kan man klare et vildsvin som 15-årig, kan man for pokker vel også klare et svinende vildvinsdyr som 47-årig. Ergo bider han sig selv hårdt i 
kinden (indefra) og tager mod til sig. 

Han får fuglen, som har taget time out i vindueskarmen, gelejdet ud til 
de ængstlige unger i reden. Han bruger timevis på at gøre rent, og 
sværger at der aldrig igen skal bygges fuglereder i hans altanranke.

Han sprøjter vand i hovedet på duerne, når de sidder lidt for længe på
de gode grene sommeren derpå. Han klipper sågar de gode grene af.

I to år lykkes hans taktik, men i sommeren 2007 tager duerne fusen 
på ham og bygger rede lige nedenunder hans altan, så han ikke opdager
det.

Og da han i forgårs skulle lufte tæppet igen (to år går hurtigt, ikke sandt)
var det tæt på at gå galt igen. Men denne gang flygtede duen udad og satte sig over i bøgetræet.

Beboeren anede intet om reden, men kunne ved nærmere eftersyn se lige 
ned i den, på fem bittesmå dunede og helt nyklækkede unger.

Så nu får de lov at være i fred. Man kan tydeligt se duemor i reden fra stuevinduet. Hun sidder dér med sit lille dumme runde øje, og holder 
meget nøje udkig hen mod altandøren.

Beboeren spekulerer på, om det her er hævn fra alle de mange gange hvor hans skøre datter har jagtet uskyldige duer på Rådhuspladsen
og Hovedbanegården, og alle mulige andre steder, selv i udlandet.

Måske.
Men lad nu de små duebørn være.
Herregud.

Bare de bliver ude i naturen…og ikke søger om duelighedstegn indenfor.

Ellers kan der hurtigt findes på spændende variationer af Coq Au Vin.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s