Ansvar for viderekomne

En meget, meget smuk kvinde toner frem på skærmen.

Jeg sidder i min blå sofa med mit lillebitte liv og ser hende stråle.

Hun befinder sig på en campingplads i den svenske by Torp, hvor den 
Evangeliske Frikirke har sommerkonference.

Anneli Dagernæs er prædikant i frikirken.

Som hun sidder dér i havestolen med sit lange mellemblonde hår, sine perfekte tænder og kønne øjne, og iført en ærmeløs trøje med sprælske blomstermotiver, er det svært ikke at blive påvirket af hendes smittende gode humør, og af den ro hun ser ud til at have i sjælen.

Hun fortæller, at hun har været i dyb tvivl om hun skulle flytte hele sin 
familie med mand og børn til Tanzania, for at kunne missionere. Uha da da, hvor har det været svært at finde ud af, for hun har jo verdens bedste tilværelse lige nu, og hvorfor skulle hun så rykke børnene væk fra familie, kammerater, skole og hverdag, bare fordi hun har det kald som hun jo 
så ganske bestemt, og noget så inderligt, føler at hun har?

Hun vil jo så vældigt gerne vide hvad Gud ønsker at hun skal vælge. 
Derfor tager hun på et såkaldt ‘Retreat’, hvor hun i nogle dage er helt
stille, så hun kan høre hvad Gud vil. Hun får ved ankomsten en meditationstekst fra Biblen udleveret, som viser sig netop at handle om 
at forlade sin familie og opgive alting for at tjene Gud, og hun kan ikke 
lade være med at græde, da hun ser teksten, når det nu lige præcis er 
nøjagtig dét, hun i forvejen går og spekulerer på.

Til sidst mener hun bestemt at kunne sige, at Gud har valgt at hun skal rykke hele familien til Tanzania, og da den beslutning endelig er truffet 
for hende, udløser det en ubeskrivelig fred og ro. Jo, for hun har jo ikke det overblik som Gud har, siger hun, og hvis Han siger at hun skal tjene Ham i Tanzania…jamen, så sørger Han sikkert også for at de efterladte hjemme i Sverige har det godt. Det ordner Han.

Kæmpesmil.

Hallelujah, og vupti videre til en laaaaang elektrificeret gospelsang, hvor henførte og hengivne unge mennesker på rad og række mest ser ud som om – og især lyder som om – de lider af kronisk hård mave.

I den blå sofa ulmes der fælt og olmt.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s