Det første møde

– Hvorfor er du kommet her i dag?
– Skal jeg gå igen?
– Ikke for min skyld.
– Skal jeg blive?
– Ikke for min skyld.
– Hvad så?
– Gør som du vil. Jeg spørger bare hvorfor du er her nu.
– Du er ligeglad, uanset hvad jeg gør?
– Nej da, tværtimod er jeg meget interesseret i hvad du vælger, og især hvorfor du vælger det. Og lige nu er du her. Jeg vil nødigt begynde at 
gætte på årsagen, for her hos mig drejer det sig først og fremmest om 
den besøgendes behov og motiver.
– Du lyder som en bog.
– Hvis du forestiller dig den bog et øjeblik…hvad er så titlen?
– ???
– Hvis du har lyst, så luk øjnene og se den bog for dit indre blik.
– Hold kæft, hvor er du mærkelig!
– Synes du?
– Ja.
– Betyder det at du ikke har lyst til at forestille dig den bog jeg lyder som?
– Svarer du altid med et spørgsmål?
– Nej.
– Du er mærkelig.
– Hvordan har du det med at jeg er det?
– Det er sgu da dit eget problem.
– Det generer dig slet ikke?
– Næh, hvorfor skulle det det?
– Jamen, jeg kan sagtens leve med at være mærkelig. Er du aldrig det?
– Mig??
– Ja, dig.
– Hahahahahahahahahahahahahaha…..
– Er tanken dig virkelig så fremmed?
– Kan jeg lige få den igen og gerne på dansk?
– Jeg får bare den tanke, at du er nødt til at latterliggøre den blotte tanke 
om at du i en given situation skulle kunne blive afsløret i at være mærkelig.
– Uanset hvad det dér betyder, så vil jeg sgu aldrig kunne blive så fucked 
up i kålrabien som dig.
– Arh, mon ikke faren for at det sker er foruroligende fjern?
– ???
– Tilgiv mig. Jeg forfaldt lige til at komme med en utidig regibemærkning.
– ???
– Pyt nu med det. Lad os starte forfra. Hvorfor er du hos mig nu?
– Fordi du skal hjælpe mig.
– Ja?
– Ja!
– Hvad vil du gerne have jeg skal hjælpe dig med?
– Jeg kan ikke sove om natten.
– Slet ikke?
– Nej.
– Sover du aldrig?
– Jo.
– Hvornår sover du?
– Om dagen.
– Jaså.
– I bilen.
– I din bil??…forhåbentlig ikke mens du kører, vel?
– Nej-nej. Jeg holder ind til siden.
– Hvor længe sover du så af gangen?
– Det skifter. En time. To timer. Nogle gange mere.
– Hvor tit sker det?
– Næsten hver dag.
– Hver eneste dag?
– Ja…det er jo det, som er problemet.
– Hvorledes?
– Er det så svært at forstå?
– Jeg vil bare gerne vide det så præcist som muligt.
– Tror du måske det er sjovt at blive vækket gang efter gang af politiet på rastepladser og i nødspor?
– Nej, det må være meget ubehageligt.
– JA!
– Det kan jeg virkelig godt forestille mig.
– Så hjælp mig!
– Med at…?
– AT KUNNE SOVE OM NATTEN, FOR HELVEDE!
– Er du træt lige nu?
– ???
– Skal jeg gentage spørgsmålet?
– Nej.
– Så du hørte det godt…vil du svare på spørgsmålet?
– Vent lidt….!

—  

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s