Begærer og begræder

Hun havde taget festtøjet på. Håret sat op til sidestep og småkager.
Pink partyjakke med strittende lammetotter i kække kontrastfarver, som perfekt spillede op til hendes levende mørke øjne.

Jeg sad ved bordet ved siden af og surmulede over et myggestik, jeg lige havde scoret mig på halsen mellem kravebenet og kæbebenet. Det 
hævede ekstraordinært, fordi jeg var kommet til at kvase kællingen mens hun havde det meste af hovedet boret ind i min blodbane.

Der var sommerfest på min datters skole. Vi havde fået noget mad og var ved at blive kaffestille. Aftensol. Til at begynde med havde jeg ryggen til hende med festtøjet og lammehåret. Det var min eks-kone og eks-svigermor som først fik fornøjelsen af hendes sublime optræden.

Der var noget hun gerne ville have, men ikke kunne få. På den ene side var hun stor nok til at bide i det sure æble. Det er ikke alt, man ønsker sig, man kan få. Derfor kan man jo godt reagere ved at give udtryk for sin sorg. Og det gjorde hun. Tro mig.

Hun græd. Ikke vrælende, vildt protesterende og i små irriterede stød. Men stort. Hun stillede sig ret op og ned med armene ud til siden i en beklagende gestus og græd sine modige tårer. Hun sang lange smukke arier med bogstavet A som eneste libretto. Adskillige andre borde afbrød samtalen og gav hende fuld opmærksomhed. Det fortjente hun.

Det var så smukt, trods den åbenlyse smerte.
Jeg måtte vende mig om og se på hende.
Da hun fik øje på mig og mit myggestik blev hendes sorg ikke mindre.
Hun gav sig påny hen til tårerne og ulyksaligheden.
Med blikket søgte hun efter en trøstende favn og fandt den.

En gestaltterapeut ville have klappet i hænderne.
Her havde vi endelig et menneske som går direkte efter at få sine behov opfyldt, og giver spontant udtryk for de følelser som opstår hen ad vejen.

Jeg blev helt jaloux på hendes evne og mod til at forløse sine følelser.
Eller måske gik min jalousi mere på at hun vidste hvor hun skulle gå hen, når græmmelsen blev ubærlig. Hun tankede tryghed op hos sin far eller mor, når billedet af de varme popcorn som nogle drenge ved et af de andre borde guffede i sig, poppede op for hendes indre blik.
Jeg tror hun nåede at få fem fuldbårne grædeture, bare ved tanken om tabet.

Hun var højst halvandet år.
Et lille menneske. Ind imellem sine wagnerske udladninger løb hun storgrinende op og ned af en lille glad græsknold fem meter fra rækken af langborde. I munden sikkerhedssutten.

Det gode liv.

Reklamer

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s