Det fjerde møde

– Kaffe?
– Nej, ikke i dag. Den er helt gal med det der tuderi.
– Ja?
– Jeg kan snart ikke arbejde mere.
– Nå da.
– Nej, det er så irriterende, at lisså snart nogen siger noget der bare er den mindste smule følsomt, eller bare ser mig ind i øjnene i længere tid end et par sekunder, så har jeg allerede våde øjne.
– Aha.
– Ja…det er sgu lige før jeg hellere vil tilbage til soveriet. Der havde jeg da i det mindste fred, og det var ikke så pinligt.
– Så du sover stadig om natten?
– Ja ja, det er stadig som om jeg var helt normal. Jeg sover som en sten hele natten, og aldrig mere i bilen.
– Det lyder godt.
– Ja, men hvad fanden nytter det, når kunderne skal se mig stå dér og vræle over at de har sagt pænt goddag til mig?
– Nej, jeg kan godt se at det må være noget af en forandring for dem.
– Forandring?
– Ja, kunderne har jo nok et lidt andet indtryk af dig fra tidligere af?
– Hvad mener du?
– Den mand, de fik besøg af inden du begyndte at komme her, var jo nok en anden type på overfladen?
– Du mener…sådan…udefra?
– Ja, netop. Hvis du forestiller dig at du fik besøg af dig selv dengang – hvordan var du så?
– Hmm…en glad tornado?
– Ja?
– Ja!…de skulle jo have hele showet på kort tid, så jeg kunne nå hele raden rundt inden fyraften.
– Og du havde jo ikke så meget tid at give af.
– Hvad?
– Du skulle også nå at sove ind i mellem kundebesøgene.
– Nå ja…!
– Ja, netop.
– Gud ja.
– Ja.
– Men det er sgudda pinligt at de skal se mig stå der og vande høns i receptionerne hver anden dag.
– Ja, måske.
– Måske?
– Har grædeturene påvirket salget?
– Øhh…næh, egentlig ikke.
– Nej?
– Næh, for jeg når jo mange flere kundebesøg hver dag, så selv om jeg måske skræmmer nogle af dem væk, så bider de andre frisk til bollen.
– Jaså.
– Jo jo, jeg sælger faktisk stort set det samme. Faktisk lidt mere i de sidste par uger.
– Det er da godt at noget som du finder pinligt og problematisk ikke rammer dig på pengepungen.
– Haha…du mener, så jeg stadig har råd til at komme her?
– Nja, det var nu ikke lige det jeg tænkte på, men det ville da være synd hvis du ikke kunne komme her mere.
– Synd?
– Ja, for jeg synes vi bevæger os i den rigtige retning med syvmileskridt.
– Hov hov, du…een ting er at jeg sover om natten igen, men hvordan kan det være godt at jeg vræler hele tiden uden nogen grund?
– Jeg tror du græder, fordi du har genvundet energien til at kunne gøre det, uden at miste din selvkontrol.
– Hvad?
– Jo, sig mig…når du sådan kommer til at græde…er du så ked af det?
– Ja, gu’ er jeg da ked af det!
– Det tror jeg ikke på.
– HVA’!?
– Nej, jeg tror faktisk du er lykkelig.
– LYKKELIG?!
– Lykkelig.
– Tak for i dag.
– Ses vi igen?
– Ja ja, men det her er vi ikke færdige med, kammerat!
– Nej, heldigvis.
– ???
– På gensyn.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s