Monthly Archives: september 2007

Det tredje møde

– Nå da, så kom du alligevel?
– Ja…undskyld jeg først kommer nu.
– Derfor ikke.
– Jeg sov over mig.
– Du sov over dig?
– Ja.
– Det må jeg nok sige.
– Hvad?
– Du smigrer mig.
– Vaffor’noet?
– Kan du ikke selv se det?
– Nej? Jeg sov jo bare over mig!
– Ja, netop…du sov.
– Og hvad så?
– Var det ikke det du ville have mig til at hjælpe dig med?
– Øhh….jo, men-eh…
– Har du sovet hver nat siden sidste gang?
– Ja. Hvor ved du det fra?
– Det gør jeg heller ikke. Jeg gætter bare.
– Du gætter bare??
– Ja, faktisk.
– Jeg tror ikke på du bare gætter. Hvor ved du det fra?
– Det var din drøm.
– Min drøm?
– Ja. Den fra sidste gang, hvor du sendte mig ned af trappen, så jeg 
  brækkede foden, og dermed mistede muligheden for at følge efter dig.
– Hvad!?…det var jo bare noget jeg drømte?!
– Javist, men en del af dig ønskede vist min bevægelsesfrihed begrænset,   så jeg ikke nærmer mig de mere følsomme sider af din personlighed.
– Jeg fatter ikke en brik.
– Måske ikke, men jeg har heller ikke tænkt mig at sparke døre ind i dit   ubevidste, med mindre du selv udleverer nøglen til mig.
– Nogle gange tror jeg faktisk du har mere brug for hjælp end mig.
– Det kan sagtens være tilfældet, men jeg kan berolige dig med at jeg er   lige så ansvarlig over for mig selv, som du er over for dig.
– Hvordan det?
– Jeg søger og får også hjælp til at få mine problemer løst.
– Kan du heller ikke sove?
– Ork jo, men jeg har mine helt særegne mørke sider og blinde pletter.
– Hvilke?
– Se, det kunne vi tale længe og godt om, men her taler vi mest om dig.
– Ja, det gør vi vel…
– Og du kan sove igen om natten. Så meget at du sover for længe?
– Ja.
– Og du falder ikke i søvn i bilen mere?
– Nej.
– Hvad siger arbejdet til det?
– De er meget overraskede over hvor meget mit salg er steget.
– Det tror jeg gerne. Du er jo nærmest gået fra deltid til heltid?
– Jo, men-eh…
– Ja?
– Jeg har fået et andet problem.
– Ja?
– Jeg er begyndt at græde.
– Græde?
– Græde!

Beologen træner (6)

Både kredsløbstræningen i går og styrketræningen her til morgen gik godt. Der skete noget spøjst på cyklen i går.
Jeg ved ikke om sadlerne er spidse, eller bare ude på lidt sjov, men i hvert fald så presser de mig op i mellemkødet på en ganske særlig måde.
Der er jo noget med at vi mænd har et eller andet punkt som kan få os til at vibrere på lykkeligste vis, hvis det bare blive stimuleret tilstrækkeligt.
Og jeg tror sgu at Kondicykel nr. 2 har fundet mit punkt (K-punktet?).
Da jeg stod af cyklen efter tyve minutters vuggen frem og tilbage, kildede det ganske så elektrisk og vedvarende i min dillergøj!
Det mest pudsige i den forbindelse var måske, at virkningen var indtrådt helt uden at selv den mindste ekstremitet havde forandret form eller på anden måde blameret sig undervejs.
Jeg gik med et saligt smil, og let rødmende, hen til Damemaskinen og fyrede den af (kropsenergien!) som om jeg dyrkede smil.
I løbet af de ti minutter satte jeg hele tiden tempoet og modstanden op, så jeg endte med en puls 180 og skiltet ‘HIGH HEART RATE’ blinkende.
Totalt tantrastisk!
Sublimering kan sandt for dyden at sige være en god substitut.
Meget, meget uventet sideeffekt af træningen, må jeg sige.
Mærkeligt at instruktricen ikke nævnte det?

Hvad er politik?

Det er ret nemt at forklare.
Politik har et navn: Kalle.
Kalle bor i Sverige og er syg.
Han lider af den alvorlige, dødelige og sjældne sygdom ‘Hunters Syndrom’.
I en periode har han fået noget medicin af et firma på forsøgsbasis.
Medicinen har virket godt på Kalle.
Nu er forsøgsperioden forbi.
Det er et problem for Kalle.
Medicinen koster nemlig otte millioner kroner om året.
Hospitalet som har medvirket i forsøget vil ikke selv betale for mere.
Kalles kommune tog ikke just på MiniCruise til Oslo for at fejre regningen.
De vil faktisk helst være fri og har prøvet at slippe for at betale.
Det har i sin tur skabt en hel del røre i den svenske offentlighed.
Nu har Landstinget (regionen) besluttet foreløbigt at betale for to måneder.
Politikerne skal lige have lidt tid til at tænke sig grundigt om.
Det kan jeg godt forstå.
Man kan få meget god behandling til mange mennesker for otte millioner.
13.000 psykologtimer, for eksempel.
Har man råd til at bruge otte millioner kroner på een eneste patient pr. år?
Har man lov til at lade være når der findes en virksom medicin?
Den beslutning skal en række politikere nu forholde sig til.
Det er politik, mine damer og herrer.
Velkommen. 

Populær blog = lønsom bog?

Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at gøre noget ud af den netop offentliggjorte Top 100-liste over de mest populære danske blogs.
Beologisk Institut er angiveligt nr. 25 ud af 35.000.

Man måler efter hvor mange andre blogs som linker til bloggen, og her er blogrolls ikke medregnet. Målemetoden er kontroversiel, og jeg går ikke 
op i den slags statistik (krukkede han).

Men nu får jeg alligevel en eftertanke som ikke vil gå væk.

Hvis man overhovedet kan lægge noget i den liste, så undrer det mig 
endnu mere at der ikke er et forlag, som vil udgive det udvalg på 120 
prosaindlæg fra bloggen, jeg har tilbudt dem. Jeg har spurgt fire forlag, deriblandt ét af landets største samt det, der udgav Spacemermaids blog-bog.
De slår alle syv kors for sig.

Skulle der være nogen form for indikation af den dér 25. plads, så måtte det 
vel være at der findes læsere, som holder af det mix jeg kommer med? Men okay…man kan jo også være populær, fordi man er upopulær – altså have mange besøgende, fordi folk elsker at hade een. Men det ville i 
givet fald kun gøre forlagene endnu mere interesserede, tror jeg.

Jeg har lige anmeldt Marianne Eilenbergers klummeudvalg, og noget af det 
jeg nød mest ved at læse samlingen, var at det gør læsningen meget mere 
behagelig, at man har en fin lille bog som man kan tage med i bussen, 
toget, på stranden eller hen i den godeste stol.

25. pladsen må da svække de afslagsgivende forlags markedsmæssige 
forbehold?

(sic!)   

garden party

måske skulle mennesker dyrke hinanden
udover at dyrke så fucking meget sex
mange ukrudtsplanter er smukke
neddyrkning er alt for udbredt
man kan elske på trods af
der er spejle på bunden
en muggen havmand
den gamle gartner
snublet i søgræs
holder vejret
dyrkdrevent
hen i vejret
bølgehår
manko
mand
mon
tro
nu
i

HTH’s samtale-tv-køkkener

Sidste år undrede jeg mig over et replikskifte i en tv-reklame fra HTH:

Gordon Kennedy:  – Det vil sige du ikke har lavet noget selv?
Peter Rygaard:      – Næh!

Jeg mente, at det korrekte svar burde være bekræftende.

HTH Køkkener A/S overvejede sagen, og jeg fik et delvist bekræftende svar på min undren fra marketings- og produktionsudviklingschef Carl Kristian Birk:

“Jeg kan sagtens følge dit logiske resonnement omkring dialogen. Ser man på selve dialogen – det dialogiske – mellem de to positioner, så hænger tingene ganske fornuftigt sammen, når vi tænker “hverdags-sprogligt” (…) Var scenen derimod fx. en retssal med entydige stringente krav til formel logisk argumentation og dermed formel sproglig præcision, ville du ha en pointe.”

Nu er HTH begyndt at vise nogenlunde den samme reklame igen, men dialogen er blevet ændret. Jeg vil ikke turde påstå, at de har nyindspillet reklamen bare fordi jeg omtalte den sproglige finurlighed – men både ligheden, og ikke mindst omformuleringen, er påfaldende:

Gordon Kennedy:  – Hva’?…har du overhovedet ikke lavet noget selv?
Peter Rygaard:       – Jo da, jeg brugte lang tid på at godkende skitserne.

Det er måske to forskellige HTH-reklamer når det kommer til stykket – men jeg kan ikke nære mig for at dagdrømme, at de har lavet den om alene fordi jeg skrev om det. Gnæk, gnæk.

Her er hele indlægget fra min gamle bloggehoved-blog i januar 2006:

HTH. To mænd kommer ind i et flot nyt køkken.
De bor i samme opgang og har begge for nylig opgraderet den moderne boligs helligste rum.
Den ene af dem har selv sat en hel del af det op, medens den anden har fået firmaet til det.
Da de kommer ind i sidstnævntes flunkende nye HTH-køkken står det klart, at de har meget travlt med at få den anden ned med nakken.

Hele seancen udspiller sig i en tv-reklame jeg sidder og ser i min blå sofa. Den er blevet vist adskillige gange i den forløbne uge.
De to mænd spilles af Gordon Kennedy og Peter Rygaard.

Kennedy er gør-det-selv-typen iført arbejdsbukser, værktøjsbælte og langærmet t-shirt. Han fatter ikke hvordan Rygaards kone kan se op til ham, når han ikke har været med til at sætte familiens nye køkken op.
Til gengæld er Rygaard (pæn skjorte og slips) en fremragende kok hvilket hans kone, ifølge ham selv, har stor respekt for.

Med smart sort forklæde over de nydelige blå jeans hiver han stolt en færdigstegt lammekrone med langtidsbagte jordskokker ud af ovnen.
Han spørger med et lumsk smil hvad Kennedy og konen mon skal have at spise til aften?

Kennedy slår blikket ned og mumler at de skal have noget hurtigt leveret udefra, og på den måde står det uafgjort mellem de to køkkenrivaler.
Fint nok. Men jeg kan simpelthen ikke forstå reklamens helt centrale replikskifte mellem de to mænd. Som jeg hører det giver det ingen mening:

Kennedy:  – Det vil sige du ikke har lavet noget selv?
Rygaard:   – Næh!

Er det bare mig, eller skal Rygaard ikke svare bekræftende på Kennedys spørgsmål? Skal han ikke sige ja til at han ikke har lavet noget selv?
Hvis Kennedy havde spurgt om Rygaard selv havde deltaget aktivt med at sætte køkkenet op, så kunne han efter min mening have svaret nej.

Jeg spurgte HTH:

Bloggehoved: – Det vil sige at Rygaard ikke skulle have sagt ‘næh’?

HTH: “Jeg kan sagtens følge dit logiske resonnement omkring dialogen. Ser man på selve dialogen – det dialogiske – mellem de to positioner, så hænger tingene ganske fornuftigt sammen, når vi tænker “hverdags-sprogligt”:

Jesper (Rygaards rollefigur): “Ja det var hårdt….at se dem arbejde. De slæbte hele molevitten op på en eftermiddag, uden at jeg skulle røre en finger.” ((Jesper tager en kniv frem fra en anden skuffe og begynder at hakke krydderurter.))

Hans: (Kennedys rollefigur) “Det vil sige, du ikke har lavet noget selv?”
((Jesper tager et stort fad med den storslåede lammekrone ud af ovnen))

Jesper: “Næh”.

I denne hverdagsdialog/hverdags ping-pong svarer Jesper “Næh” og siger dermed(underforstået) ….”nej jeg har ikke lavet noget selv/jeg har ikke rørt en finger”.

Var scenen derimod fx. en retssal med entydige stringente krav til formel logisk argumentation og dermed formel sproglig præcision, ville du ha en pointe.

Carl Kristian Birk
marketingchef/produktudviklingschef i HTH Køkkener A/S”

Bloggehoved: – Nåååh, på dén måde…

Beologen træner (5)

I dag var det muskeldag påny.
Efter ti minutters opvarmende kondicykling, var det bare om at vælge blandt de maskiner min instruktør viste mig forleden, samt dem jeg selv har kigget ud.
Blandt de nye er en god rygmaskine, plus en mavemaskine som på samme tid træner mave og lår.
Der er stadig maskiner, hvor jeg ikke synes at det gør ondt i de muskler, som maskinen er skabt til at træne…meget akavet. Jeg tror der skal lidt flere modstandskilo på, og så skal jeg være meget opmærksom på at lave øvelsen korrekt.
Jeg er begyndt at eksperimentere med at sætte kilo-modstanden op i de forskellige maskiner, men det er noget jeg virkelig skal gøre med omtanke.
Instruktøren sagde godt nok, at jeg skal være helt blå i hovedet til sidst i hver af de tre serier på 15 udførelser – men jeg vil hellere kunne komme 
igen og igen, end risikere at smadre led og muskler her i starten.
Og så har jeg jo den knæskade, som tilsyneladende sagtens kan tåle at træne i maskiner, men jeg er meget utryg og irriteret over at have fået den.
Knæet holdt fint til dagens træning. Jeg var træt på en behagelig måde 
bagefter, og det lykkedes mig at gennemføre alle tre serier, selv i skulder- 
og armmaskinerne.
Jeg lavede også nogle ekstra rygøvelser på en maskine, hvor jeg kunne 
lægge mig på maven ud over kanten på en plade, og holde balancen ved 
at holde hælene låst fast bag nogle runde pufpuder. Så holdt jeg 
hænderne foran brystet, og svingede overkroppen op og ned i store 
bevægelser. Det kunne mærkes.    
I morgen gælder det kredsløb på cyklen og damemaskinen, og da skal den have en spand kul. Jeg vil være stakåndet, vil jeg.
Videre!