Dyb kedsomhed skabte livet på jorden

Nu er det så endegyldigt bevist hvordan livet er opstået, og man kan roligt glemme alt om Gud, store brag eller kontraktpolitik. Som sædvanligt er det svensk tekst-tv som kan bringe de vigtige nyheder, og jeg kan umuligt takke Herman Salling og Mærsk Mc-Kinney Møller nok for at have sat en digitalfjernsynsantennesignalsomsætningsdekoderboks på tilbud i Netto, så jeg fra forleden igen kunne modtage svensk tv. Det er da lidt sejt. Først opfandt Hr. Møller den syngende brødrister, og nu har han for kun 199 kr. solgt mig løsningen på gåden om livets skabelse:

Altså, der lå to molekyler i en sjat vand og røvkedede sig for nogle få milliarder år siden. Fjernsynet var ikke opfundet, ingen Playstation, ingen SFO. Ikke så meget som forsinkelser på Kystbanen eller Nanna Birk Larsen kunne de snakke om. Og da de ingen arme havde, kunne de heller ikke onanere. Total nederen på en flad fredag. Jeg kan godt forstå at de ikke kunne finde på andet end at slå koderne sammen (de var nemlig dna-molekyler) og ta’ den derfra.

Man har før vidst at lange kæder af dna-molekyler har leget Vild Med Dans i ursuppens vandområder, men nu har et internationalt forskerhold fundet ud af, at enkeltmolekyler også kan smide slæberne ind hos hinanden – og hvis man så bare venter længe nok kommer der Troels Lund Poulsen ud af det. Ubegribeligt. Hvis det ikke er et mirakel, så kan man godt begynde at spille på at Morten Olsen begynder at indrømme fejl, eller at SPAR bare en gang imellem har de slagtilbud som de lokker med i tilbudsavisen.

Hvad?

Hvem der skabte de to molekyler??

Det gjorde Volvo!

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s