Ros til tv-lægen

Han er kendt som en af landets mest eftertragtede ungkarle. Sådan må det vel være for en tilsyneladende stille og rolig læge med en god røv og femten år på landsdækkende tv.

Forleden kom dette mønstermenneske så med en udtalelse som han skal roses for. Det skete i DR-programmet “Ha’ det godt”, som mere handler om forebyggelse end om behandling. Peter Qvortrup Geisling gik i kødet på den omsiggribende sundhedsdille, der hos mange moderne mennesker tager så meget overhånd at den ender med at gøre dem syge.

Jeg synes det er genialt godt at høre en praktiserende læge drible lidt 
sund fornuft ind i alle de mange, mange krav til hvordan man skal leve og endelig i-k-k-e leve. Efter at have gennemgået allehånde løftede 
pegefingre skærer han igennem og kommer med fire snusfornuftige råd:

1. Drop smøgerne.
2. Hold igen med alkohol, hvis du drikker for meget.
3. Skær ned på fedtet, hvis du vejer for meget.
4. Dyrk en anelse motion.

Kan man præstere det, så har man ifølge Geisling langt hen ad vejen gjort hvad man kan, med den viden man har i dag.
Dét trængte jeg til at høre fra en certificeret sundhedsapostel.

Læs hele hans udlægning ved at klikke på billedet:

 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s