de tynde lag

tre sorte plader ved siden af hinanden
den unge kvinde ser koncentreret på dem
hun ved godt hvor varme de i virkeligheden er
på den nærmeste ligger en klump flydende hvid masse og småbobler
på den midterste er den tynde fernis langt bedre fordelt ud over det hele
på den yderste til venstre for hende hænger det hele sammen i fastere form

hun bruger en pudsig træpind til at fordele blandingen af mel og vand
pinden drejer rundt på et slags håndtag som passer godt til hendes hånd
det er som om hun ved at sorte plader helst skal dækkes af lysere materiale
gør hun ikke sit yderste for at holde processen i gang brænder alting bare på
det kan vi ikke have i det lille illuminerede hus i den gamle have så tæt på jul
jeg skæver ind til hende og tænker på hvad hun står og tænker på i varmen

på et tidspunkt udenfor sæsonen må jeg have forlist mit fordelingshåndtag
pludselig kan jeg mærke tre iskolde kogeplader på rad og række i mit bryst
de er for længst irret til og irriterede over at ikke at blive brugt til noget mere
jeg bager ikke på noget eller nogen og så kan de bare ligge der og nedsmelte
der skal eddermame gode sikringer til at holde vekselstrømmen tre stik fra livet
med sin kønne hvide hånd smutter kvinden en perfekt pandekage af pladen

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s