Syv rigtige vandt Julequizzen

Her er de tretten rigtige svar fra Julequizzen:

1. B) Sjælens Betonklodser. Antologien er på 41 sider, udgivet af Farcimen Mortis Production, redigeret af Uffe B. Dreesen og Claus B. Storgaard, og kostede 10 kroner ved udgivelsen i 1977. Til min store skræk opdagede jeg for nylig, at bogen stadig kan lånes på biblioteket. Jeg kaldte mig Bent O. Hansen. Her er første vers fra digtet ‘Byens Lys’: “En aften i byen med tankefuldt sind/lysreklamers heftige lyn som en hed sommervind.

2. A) Lærervikar. Min skoletid påvirkede mig så stærkt pga. den mobning, jeg ikke rigtigt kunne forsvare mig imod, at jeg næsten får det dårligt bare ved at opholde mig fysisk på en hvilkensomhelst skole. Jeg holdt da heller ikke længere end en måned som pedelmedhjælper på Lundegårdsskolen, da jeg boede i Tune ved Roskilde midt i halvfemserne. Taxichauffør var jeg i tre-fire år midt i firserne – i NORD TAXI, som havde hovedkontor få meter fra Søborg Torv, hvor jeg er født.

3. C) Klovn. Jeg boede på Bakken om sommeren i nogle år, fordi mine forældre arbejdede derude. Min mor bestyrede Kaffestuen, og min far var flere steder, bl.a. Det Muntre Køkken, Hurlumhej og Det Glade Hjul. De skulle tjene ekstra penge for at dække min fars gæld fra børnebidrag og vellevned. Som Bakkedreng lærte jeg bl.a. Pjerrot at kende, og han spurgte om jeg ville optræde som klovn med ham til en ‘Feriefest’ på Friluftsscenen. Jeg var vel 12-13 år. Han var den hvide klovn, og vi skulle vædde om hvem af os, der kunne trække en meget bred og temmelig lang og tyk elastik længst ud. Den kunne hives fire-fem meter ud. Så ville han med vilje tabe væddemålet ved at slippe taget, så elastikken med stor kraft svirpede hen i maven på mig, der så skulle falde på røven med et brag. Vi øvede det med held et par gange dagen før, men da der kom publikum på var jeg så nervøs, at jeg kom til at holde elastikken for højt. Jeg fik den lige ind på halsen og mistede halvvejs bevistheden. Det var en stegende hed sommerdag. Mit fald blev helt ukontrolleret, og jeg røg baglæns ned i vandorglets bassin mellem scenen og publikum. Kontakten med vandet hjalp mig til at genvinde fatningen. Folk jublede som sindssyge over det flotte nummer. De skulle bare vide! Faldet var på mindst en meter og kunne være sluttet rigtigt galt, hvis jeg havde hamret nakken ned i en af de tynde vanddyser. Jeg holdt dog masken bag masken. Man var vel proff..!

4. B) Grammofon. Den var simpelthen SÅ sej, og lignede en transistorradio. Man stak en single-plade lodret ned i den og trykkede SPIL. Det var sgu ikke hvermandseje i 1968! Tænk, at blive udtrukket blandt flere tusind indsendere. Jeg glemmer aldrig den elektriske gysen ved synet af mit navn på tryk i bladet. Måske var det dér jeg fik inspiration til at lave konkurrencer i min egen blog fyrre år senere?

5. B) Ekstra Bladet. Det var mens jeg kortvarigt arbejdede som speaker på Radio Sydkysten i Karlslunde i begyndelsen af halvfemserne. Egentligt totalt uhørt at jeg lagde stemme til reklamer, da jeg også læste nyheder op. Hver morgen faxede EB de tekster, som man med morgen-bodega-røst skulle growle henover noget baggrundslyd, som i forvejen var blevet sendt til stationen. Ak ja…tænk hvilke synder man har begået!

6. B) Birgit med de mosegrønne øjne. Suk. Hun var bare så dejlig, altså. Hun blev kæreste med min fodboldkammerat Kjeld, og det var på en måde i orden – for han var lidt kønnnere end mig, men med samme småmelankolske sind. Så kan man lissom bedre klare det. Jeg gjorde ellers hvad jeg kunne, ved at sætte små sammenfoldede digte i klemme i fjederen under hendes mini-cykelsaddel. Til sidst havde hun så mange digte, at jeg måtte købe IRMA-kunstdåser til hende. Kjeld fortalte mig for et par år siden, at hun var flyttet til Jylland med en eller anden mand, og at hun havde fået et par børn. Det holdt altså ikke mellem ham og hende. Det er på en måde også i orden – og desuden sagde Kjeld, at hun havde taget en del på. Tænkte det nok. Men okay…øjnene er sikkert stadig kønnne.

7. A) Ridestøvler. I 1989 lavede jeg et indslag til Kanal 2’s banebrydende Morgenflimmer-program om John Darmer fra Solrød, som ene mand fremstillede de fantastisk flotte langskaftede læderstøvler til Livgarden. Efter mål. Han tilbød mig et gratis par, og i indslaget ser man mig stå på hans bord, mens han tegner rundt om min fod. Han ville til at pensionere sig, og gad ikke have flere lærlinge. Indslaget fulgte hele processen frem til de færdige støvler. Jeg gik ikke med den slags, men det gjorde vores macho-redigerings-tekniker (nu tv-producer) Kenneth Gutterman. Han blev meget, meget glad da jeg tilbød ham dem. Vi havde samme skonummer. Støvlerne kostede flere tusind kroner, selv dengang.

8. B) Lokomobil. Som Bakkedreng kunne man få lov at se Cirkusrevyen een gang gratis, hvis man spurgte MEGET, MEGET pænt om lov. Skulle man se den flere gange, måtte man forsigtigt liste sig ind under teltdugen på en af siderne. Tilskuerpladsernes gulv skrånede opad og var ikke massivt, så man kunne stå under det og snydekigge ind mellem benene på en intetanende tilskuer. Det var ubekvemt, og hvis man blev fanget…gys! Men man kunne også møde skuespillerne mens forestilingen var i gang. De stod tit i baren, klar til at gå ind på scenen i næste nummer. Bar-teltet lå mellem omklædningen og bagscenen. Jeg gav Dirch den lille Lokomobil, og han kaldte på Ole Søltoft og sagde: – Se! Jeg har fået en lo-ko-mo-bil! Søltoft skulle være tv-cowboyen Maverick i et vise-nummer kaldet ‘Kimble, Lucy og Maverick’ – og da jeg ville imponere ham ved at vise ham min farlige legetøjsskyder, så belærte han mig meget nøje, at man aldrig må pege på nogen med et våben – heller ikke et legetøjsvåben! Jeg slog nærmest hælene sammen. Jeg var vel ti-elleve år gammel.

9. B) Tromme. Min lærer hed Ove Rex, og mine forældre havde købt en lilletromme til mig. Jeg kan tydeligt huske den ene time, jeg tog, hvor han lærte mig at starte en trommehvirvel ved skiftevis at slå to slag af gangen med hver stik, og så sætte tempoet op og op og op. Om det var fordi jeg ikke kunne finde ud af det i første forsøg, at jeg droppede at gå til spil, ved jeg ikke. Men det var det nok. Mine forældre var ikke med til den første time. Heller ikke den. Det var alt for nemt for mig at droppe ud. De havde ikke rigtigt overskud til at følge med i mine gøremål. Især ikke min far, som aldrig blev den væg jeg skulle spille bolde op ad. Men han gav mig trods alt livet. Det er da altid noget!

10. A) Høreskade. På Bakken blev der på åbnings- og lukkedagen fyret et gigantisk fyrværkeri af fra et aflukket område foran Friluftsscenen. Det var Tivolis fyrmester, som stod for det. Mænd med blå kitler gik rundt og antændte manuelt de enorme træstykker med meterlange romerlys, og de bastante batterier med raketter. Når en raket sendtes afsted, gungrede det i brystet. En T-formet indretning, som skulle sende et vandfald af sølv vandret ud, eksploderede fejlagtigt med et øresønderrivende (bogstaveligt talt) brag, som en gammel kanonfotografs blitzlampe. Jeg stod med højre side til, og er ikke den eneste som har fået en høreskade den dag. Det er især diskanter jeg ikke kan høre med højre øre. En såkaldt kineserlæsion, som blev fanget ved sessionen – og jeg fik en henvisning til en ørelæge, som ved undersøgelsen spurgte om jeg ville være soldat. Da jeg trak lidt på det, sagde han: – Det kan vi jo nok spinde en ende over. Da jeg kørte hjem fra Tåstrup Stationscenter med kassations-attesten var jeg verdens lykkeligste 18-årige, men måske ville jeg have haft godt af lidt disciplin? Mås
ke.

11. A) Tre dage. At arbejde på DR har altid været min drøm, men uden uddannelse var det svært at komme til. Redaktør Judith Skriver gav mig tre dages prøvetid, da jeg havde ringet og plaget tilstrækkeligt mange gange, i begyndelsen af halvfemserne. Jeg skulle ‘line interview op’ – og lærte til min forargede benovelse, at svarene på spørgsmålene OGSÅ skulle stå i manus – så studieværten kunne styre “ofret” sikkert gennem interviewet uden svinkeærinder. Man havde altså planlagt konkusionen på forhånd, alt efter vinklingen. Jeg var dybt forarget, og meget benovet. Anders Bech Jessen var vært. Programmet hed ‘Station 3’. Et af de mere underholdende indslag, jeg nåede at lave, var ‘Hvad er en god festsang?’ Som optakt skrev jeg med vilje en dårlig festsang på melodien ‘Jeg er Havren’. Tror ikke jeg har gemt den tekst, desværre. Lydteknikeren og jeg indsang den på bånd, og så spillede værten den for den dame, der var Danmarks Bedste Festsangskriver. Så reparerede hun på den, til timen efter. Hehe. Men jeg fik ikke forlænget aftalen. Alligevel er det fedt at kunne sige at man har været programmedarbejder på P3, når det nu passer!

12. C) Mie Maj. Jeg kunne godt lide navnet Mie, og da hun blev født i maj måned, så syntes jeg det var en fin kombination. Men vi frygtede lidt, at hun kunne blive drillet i skolen pga. ligheden med Jul på Slottet-prinsessen Mia Maja. Så hun kom i stedet til at hedde Josefine, hvilket passer perfekt til hende. Det er et friskt og positivt klingende navn.

13. B) Sex med en 14-årig. Postbudet kom ved en fejl til at smide en indkaldelse til afhøring ind til mig, da jeg boede i Skydebanegade på Vesterbro midt i firserne. Ham Hansen som politiet ville afhøre boede i naboopgangen – og fornavnet startede vist også med B. I hvert fald kiggede jeg kun overfladisk på navnet og adressen. Jeg ringede og aftalte tid, men politiet ville ikke i telefonen oplyse hvad sagen drejede sig om. Jeg glemmer aldrig den måde kriminalbetjenten målte mig med sit blik fra top til tå. Vi nåede et pænt stykke gennem de første spørgsmål, før han opdagede at jeg ikke var den, han ville tale med. Den rigtige Hansen havde åbenbart haft sex med en ung pige under 15 år, og nu skulle afhøringen afgøre om han skulle tiltales for det. Jeg var meget lettet, da jeg forlod stationen. Man er jo altid lidt nervøs, selv om man har nogenlunde god samvittighed.

Tretten rigtige: B A C, B B B, A B B, A A C B

Vinderen – med 7 rigtige svar – er: PENPAL (Tillykke!)

Capac: 2
Pia: 2
Ballast: 3
Donald: 6
Whagga-Whagga: 4
Penpal: 7
London: 6
Spacemermaid: 5
Tina Charlotte Møller: 5
Tina – Omme i London: 2

[tak til Datteren for at holde tjek på deltagernes antal svar]

Nå, Kjeldsen…glæd dig til i morgen!

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s