Aftenens bedste historie

Min ex-svoger har klaret sig godt i sine første par-og-fyrre år. Han startede som butikselev i en butik med sportsudstyr og -beklædning, og via en god handelsuddannelse samt en masse erfaring i forskellige firmaer er han nu direktør i en virksomhed, som driver handel mellem virksomheder på nettet.

Han arbejer og lever i de erhvervscirkler, hvor man skal have pæne sko på og have en evne til at præstere når situationen vil have det. De mennesker, han møder har højdynamiske ydelsesmønstre. Når jeg møder ham til familiesammenkomsterne er han venlig og beleven, og fortæller tankevækkende historier fra sin højfrekvente verden.

I aftes – efter at vi havde spist en sublim juleaftensmiddag hos min 
bonussøns kærestes far i Køge – fortalte han over kaffen en fantastisk 
historie, som skulle være ganske vist. Den foregår i Moskva.

En ny IKEA skal åbne. Den første i Rusland. Mangemilliardæren Ingvar Kamprad, som skabte det svenske verdensfirma, er personligt tilstede i optakten til åbningen mod det enorme russiskemarked. Han giver en hånd med på gulvniveau. Hans sans for detaljer er legendarisk.

På åbningsdagen stiller han sig op ved kasserne og hjælper til med at 
fylde indkøbsposer op. Helt anonym, med IKEA t-shirt på, ved siden af 
de andre medarbejdere. Det vælter ind med mennesker. Ved at stå hvor han står, får Kamprad et førstehåndsindtryk af hvad de kommende stamkunder har af reaktioner og ønsker om forbedringer.

I kassekøen står en russisk mor og hendes halvvoksne søn. De skændes.
Højt. Om familien nu også har råd til at købe de ting, de er ved at lægge op på båndet. Drengen har åbenbart listet noget med som moderen 
først ser nu. De råber af hinanden på typisk russisk vis og svinger med 
armene. Sønnen himler med øjnene. Moderen taler dunder til ham med 
skinger og bekymret stemme.

Drengen er ikke just nogen ørn i skolen. Moderen bedyrer, at hvis han 
ikke snart tager sig sammen vil hele familien ende som en social 
tragedie. Drengen burde for sin egen og familien skyld påtage sig 
et langt større ansvar, vrisser hun. Sønnen virker totalt immun over for fornuft. Desperat leder hun efter det afgørende argument – og finder det for enden af kassebåndet. Med strålende øjne peger hun på den midaldrende mand på den anden side af kassen, som har travlt med 
sit pakkejob.

– Vil du måske gerne ende som ham dér?  

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s