Monthly Archives: december 2007

JULEQUIZ – VIND EN LYDBOG – JULEQUIZ

Masser af tid! Sidste frist for at deltage er først på fredag 14/12 – kl. 12.00

Vind Carl Frode Tillers intense familiethriller Skrænten.
Lydbogens 10 cd’er er indlæst af Beologen.
Vinderen får også den trykte bog.

Svar (eller gæt) på disse tretten spørgsmål.
Jeg tvivler på at nogen får 13 rigtige, men mindre kan jo gøre det.

1. Beologen debuterede faktisk som 20-årig, da han fik tre digte optaget i en udgivet antologi sammen med andre digtere. Hvad hed bogen?
A) Svaghedens styrke
B) Sjælens Betonklodser
C) Synkopiske smuler

2. Hvilket af disse jobs har Beologen ikke haft?
A) Lærervikar
B) Pedelmedhjælper
C) Taxichauffør

3. Beologen har engang optrådt på Bakkens Friluftscene. Som hvad?
A) Sanger
B) Konferencier
C) Klovn

4. Hvad vandt Beologen som dreng i en konkurrence i Anders And og Co.?
A) Tøm en legetøjsbutik på fem minutter
B) En transportabel opretstående grammofon
C) Et livstidsabonnement på Anders And og Co.

5. Hvilken avis har Beologen indtalt radioreklamer for?
A) Tips Bladet
B) Ekstra Bladet
C) Børsen

6. Hvilken øjenfarve havde pigen som Beologen i folkeskolen var ulykkeligt forelsket i?
A) Azurblå
B) Mosegrønne
C) Kastanjebrune

7. Hvilken af disse beklædningsgenstande anskaffede Beologen sig i
1988, for straks efter at forære dem væk uden at bruge dem selv?
A) Håndsyede ridestøvler af ægte læder
B) Plateausko i imiteret krokodilleskind
C) Klapbukser med svaj og påsyet reklame for Venstresocialisterne

8. Hvilken fødselsdagsgave overrakte Beologen som dreng personligt til Dirch Passer i Cirkusrevyens bagsceneområde?
A) Et indrammet hyldestdigt til komikeren
B) En legetøjs-lokomobil
C) En tegning af en mudderklire

9. Beologen gik som dreng til spil een eneste gang i Rødovre og kom aldrig igen, selv om hans forældre havde købt instrumentet til ham. Hvilket instrument?
A) Harmonika
B) Tromme
C) Tuba

10. Beologen blev kasseret som soldat. Hvorfor?
A) Høreskade på højre øre
B) Kom op at toppes med sessionskomiteen om politik
C) Erklæring fra psykolog om at han ikke kan tåle våben

11. Beologen har engang været ansat på P3 som journalist. Hvor længe?
A) Tre dage
B) Tre uger
C) Tre måneder

12. Beologens datter skulle først hedde noget helt andet end det, hun endte med at blive døbt. Hvilket navn blev droppet?
A) Bea Oda
B) Søs Marie
C) Mie Maj

13. Beologen blev engang ved en fejl indkaldt til afhøring hos kriminalpolitiet i København. Hvad lød sigtelsen på?
A) Bigami
B) Sex med en 14-årig
C) Groft skattesnyd

Svar i kommentarfeltet – eller mail det til adressen oppe i højre hjørne.
Vinderen er den med flest rigtige svar.
Er der flere med samme antal højeste svar, vinder den som svarede først.
Sidste frist for svar er fredag 14. december kl. 12.00.
Man er velkommen til at stille opklarende spørgsmål.

God fornøjelse!
(Der kommer ikke nye blogindlæg før vinderen og svarene afsløres på fredag)

Information om lydbogen (10 cd’er – ialt 12 timer 58 minutter):

Norske Carl Frode Tillers præmierede og roste debutroman (Athene 2004) er den mest perfekte lydbogstekst jeg har  indlæst.
Den er en slags monolog, hvor en mand prøver at få has på hvad han mon dog har gjort. Han husker tilbage til sin barndom, hvor hans far og mor levede som hund og kat – og hvor han blev den som forgæves prøvede at løse alles problemer. Fra sit psykiatriske sygeleje prøver den unge mand at nedskrive beretningen om sit liv for at forstå, hvordan den grusomme opvækst har ført til hans nuværende situation. Bogen er benhård, men på en meget konsekvent måde. Hovedpersonens tanker kører hele tiden i ring og springer frem og tilbage, og han har svært ved at få de forskellige erindringer til at finde sammen til et sammenhængende billede.
Sproget er nærmest suggestivt – og vidner om de enorme kræfter som hvirvler rundt i hans sind. Lydbogen kan lånes på biblioteket, og den er produceret og udgivet af AV-forlaget Den Grimme Ælling.

Tand for tunge

Et af de mareridt som kan få en sovende til at vågne i rædsel, sejlende i  sin egen tsunami af sved, indeholder oplevelsen af at miste sine tænder. De rasler ud af kæften én af gangen, eller også får man dem galt i halsen og harker sig til en alt for tidlig død. Lettelsen når drømmeren er svømmet ind på land igen aldeles vågen og med alle tænder i behold, er til at tage og føle på. Derfor håber jeg ikke at jeg nu ødelægger din næste nattesøvn med følgende direkte transmission fra min virkelighed.

Midt under gumlingen af en herlig hakkebøf (endda med bløde løg) knækkede en af mine bedste hjørnetænder torsdag aften. Det er anden gang jeg oplever at sidde ret op og ned og komme endnu en pløk nærmere den totale tandløshed. Første gang var for nogle år siden, da kanten af en af de forreste undermundstænder brækkede af. Jeg blev iskold af rædsel. Og denne gang blev jeg også meget, meget ked af det. Den tand som delte sig i går, holder fast på en af mine to guldtænder. Heldigvis gjorde det kun psykisk ondt på mig. Jeg fik ingen akut tandpine – men den kan jo nå at komme inden solen står op fredag morgen. Sikkert er det, at jeg skal have ringet til min tandlæge og trygle om at få kigget på det med det samme.

Jeg har ikke noget særligt godt tandsæt. Det blev af forskellige grunde ikke rettet ordentlig til i skoletiden, og fra mine forældre har jeg ikke de bedste gener, hvad det angår. Superintelligens, urokkelig moral og landets mest imposante parringsorgan…ja-jo…men ikke noget scoresmil. Vist kan mine øjne lyse lunt, men jeg har ikke den perlerække som jeg godt kunne tænke mig. Mange fyldninger. Det har kostet mig dyrt i de senere år at have så reparationskrævende et muletøj, og det var aldrig gået uden periodevis økonomisk støtte fra familien. Men nu stopper dollaren ved mig. På vej hjem i toget med tungen skærende mod den uhyggeligt skarpe tandkant, begyndte jeg at blive vred over at skulle finde mig i at være så ked af det. Det er meget angstprovokerende at miste bid. Ikke bare når man drømmer om det, men endnu mere når det sker i vågen tilstand.

Og jeg fik en idé. Jeg vil fanden gale mig ikke leve med den angst. I forvejen er jeg ikke meget for tandpleje som sådan. Det er ikke let for mig at lade fremmede tilføre mig smerte, som jeg ovenikøbet skal betale for i dyre domme bagefter uden at have begået en strafbar handling forud (jo, måske dårlig egenomsorg med tandtråd og tandstikker). Men jeg har lyst til at overtage styringen af den angst og vende den til noget positivt i mit liv. Hvis jeg nu vælger at investere i at få indsat nogle nye tungeslaskertillokkende tandrækker, så er det noget jeg gør for mig selv, i stedet for at skulle komme snigende ti-tyve gange til efter nye hakkebøfepisoder.

Idéen minder måske lidt for meget om den form for misforståede forsøg på selvtillidsopbyggende operationer som især kvinder udsætter sig for, når de får en større barm eller bliver fedtsuget. Men forskellen er måske, at de prøver at gøre en i forvejen rask krop kønnere. Jeg prøver at slå to fluer med eet smæk: få ryddet op i et skrøbeligt tandsæt, og få et nyt som ovenikøbet giver mig et mere attraktivt mundtøj. Værdien af den sidstnævnte bonus kan ikke gøres op i penge – eller rettere: vil rigeligt være det beløb værd som jeg eventuelt vælger at investere i det. Måske kunne jeg søge efter knapt så ruinerende totalløsninger i Polen eller i Sverige.

Endnu er det kun en idé jeg har, kun få timer efter chokket. Men jeg er træt af at have det problem. Det piner mig. Det er grænseoverskridende at skulle indrømme. Derfor tør jeg også kun gøre det her på sikker afstand af eventuelle afbrydelser eller himmelvendte øjenbryn.

Måske skal jeg bare have en eller anden fyldning, men jeg tror ikke det kan klares med det. En ny bro koster mindst 5-6.000 kr – og tandlægen har advaret mig om, at en undertand i modsatte side af munden er ved at revne. Skal jeg fortsætte med lappeløsninger år efter år er det måske bedre og billigere at gå efter guldet! Nå nej…efter titaniummet!

Andre mennesker investerer i huse og biler. Måske skulle jeg som det første projekt i mit halvtredsindstyvende år, vælge at investere i noget smukt og kysselækkert. Vi må se ad. Jeg vil lige sove på det. Nærigheden kan hurtigt få mig på andre tanker. Måske drømmer jeg om tandféen i nat.

Når de helt store udgifter truer nattesøvnen

Jeg har pyntet op til jul og det tager ikke lang tid. I køkkenet et kalenderlys, en papirengel i vinduet og en mini-engel under lampen. I stuen en malet porcelænsnisse, en ældgammel tøjnisse samt en lille tyk glasplade med plads bagved til et fyrfadlys, der får pladens lille udhulede og transparente risengrødsfarvede grantræ til at lyse mildt ud i stuen.

Ups! Jeg havde ikke flere fyrfadlys, da min datter var her i weekenden.

Straks begyndte min typiske forhandling med mig selv. Kunne jeg nu virkelig også tillade mig at ofre de sikkert (gulp!) tyve kroner på en pose fyrfadlys? Det er fantastisk som jeg kan bruge tid på at tinge med mig selv om de mindste udgifter, selv til helt nødvendige dagligvarer og husholdningsartikler. Hvad?! Ikke mere håndsæbe??…jeg ser allerede fogeden for mig i dørspionen.

Det mest komiske ved disse martrende overvejelser, er den måde min netbank håner min sparsommelighed på. Da jeg betalte regninger forleden (mens fyrfadskrisen rasede i mit indre) fik jeg øje på de kreditter som jeg ikke udnytter. Lægger man tallene sammen på de beløb som jeg kunne vælge at få udbetalt – via kreditten på min lønkonto samt de to kreditkort som jeg nærmest fik stoppet ned i halsen, da jeg tog imod det seneste tilbud fra banken om en ny gebyrfri 24/7 Konto – kan jeg bruge 50.000 kroner udover det beløb, som står på min lønkonto. Er det ikke bare langt ude at en person som mig, der lever på så lille et budget, er velkommen til at gå 50.000 kroner i minus, inden banken reagerer?

Jeg er heldigvis ikke en type som kan lide at bruge penge, jeg ikke har. Og jeg morer mig over kontrasten mellem mine enorme kvababbelser over at skulle investere en hel tyver i nogle små søde julelys, og så det frirum som banken har givet mig til at slå gækken løs, hvis jeg vil.

Okay, så gik jeg ud og brugte 2.400 kroner i forgårs, men det er heller ikke hverdagskost. Jeg er stadig i plus på kontoen og har ikke brugt en øre på kreditkortene. Og jeg har ikke tænkt mig at falde for fristelsen til at leve for lånte penge. Det gør i forvejen helt ondt i sjælen, at jeg skylder banken 25.000 kr. fra sidste års investering i udgivelsen af den grå digtsamling, hvilket i øvrigt også indbefattede købet af nærværende, astmatisk pustende blærbare. Det er den gæld som et af Brian Arthurs arbejdslegater burde tage sig af, hvis ellers støtten til smal litteratur af nye kunstnere skal batte noget.

Nå, der er tilbud på røde fyrfadlys i Netto fra i dag.
Tolv kroner, tror jeg det var.
Mon ikke jeg skulle vove det ene øje?

Beologen skejer for vildt ud

På to dage har jeg fyret intet mindre end 2.400 kroner af. I går 1.600 kroner på et Mini Cruise til Oslo for mig og min datter i luksuskahyt lige efter nytår, og i dag 800 kroner på et Olympus FE-210 digitalkamera. Det er slet ikke mig at bruge så mange penge på så kort tid. Gisp..! For det beløb kan man få mindst 120 liter nougatis. Men da jeg på torsdag skal begynde på mit nye job som kontrollør på Det Kgl. Teater/Operaen, så synes jeg godt at jeg kan investere i lidt teknisk udstyr og en sejltur med gode ‘photo opportunities’. Jeg plejer ellers mest at male med ord her i bloggen, men vil nu prøve at drible nogle pixels ind over, som jeg så kan kommentere finurligt på i billedteksten. Selvportrættet er det første billede, jeg har taget efter at have prøveskudt lidt i blinde for at lære knapperne at kende. Jeg sidder i køkkenet og tager billedet med højre hånd. Ingen blitz. Det er da ikke så skeløjet, eller? Værre er det at min blærbare pc er begyndt at flippe totalt ud og skabe sig, som om den har den sygeste virus. Tjah, man kan hurtigt få både røde ører og røde øjne – og røde tal på bundlinjen. Vi må se ad…

40.000.000 dødsfælder

På ti år har man fjernet 40 millioner landminer rundt om i verden. Det er en god nyhed, ikke sandt? Alligevel bliver jeg helt forstemt, da blikket standser ved tallet i avisen. Der gemmer sig en grusom masse historier i det tal. Om at beskytte sig mod angreb. Være smartere end de dumme fjender. At i krig gælder alle kneb. Om alle minerne som ikke nåede at blive blevet fjernet og som er eksploderet. Om alle ofrene og deres pårørende. Og pengene…hvis en mine koster 100 kroner, så var der lige fire miliarder, man kunne have brugt anderledes.

Efter krigen ligger minerne stadig på lur – og de har hverken hjerne eller 
samvittighed. 

Som så ofte før mangler jeg nogle tal, for at kunne forstå nyheden rigtigt. Hvor mange miner var der, da man begyndte at fjerne de 40 millioner? 
Hvor mange miner er der tilbage nu? 144 lande har forbudt brugen af landminer, dog mangler der stadig nogle af de store lande. De ønsker 
sikkert at beholde muligheden for at forsvare sig mod terror og ondskabens 
akse, og de har Gud med sig hele vejen hen til banken og til oliefelterne.

Gode miner til slet spil. Det er da godt at vi holder med de stærkeste. Eller? 

Splendid isolation

  
Der sidder han, kunstneren. Den billige sorte træningstrøje fra Føtex har han lynet helt op under hagen, som om han vil beskytte halsen. Han beskytter sig også ved at have armene over kors og det ene ben over det andet. Meget nøje har han udset sig en plads i det tidligere kirkerum hvor intet kan komme bag på ham. Han har taget de briller på som han ved får ham til at se ud som om han har en uddannelse. Blitzlyset forvrænger det virkelige lys i lokalet, hvor der er mørkt, men også hyggeligt. Ikke at det rager ham en bønne om der er hyggeligt. Han er kommet for at se sit digt. Der er luft omkring ham og det vil han gerne have. Billedet er jo taget før hans fødselsdag, hvor Rygeloven trådte i kraft. Han ser sine ord og linjer blive projiceret op på den modsatte væg. Da han mærker publikums tilfredse småmumlen efter at digtet er blevet vist og læst højt af en kendt skuespiller, får han tre-fire små lykkeanfald og skynder sig hjem.

Solskin til hele verden

En dansk forsker har udviklet et solpanel, der omdanner dobbelt så meget af solens stråler til el, i forhold til de paneler som findes på markedet. Og det bedste af det hele er at nanoflakes, det materiale som bruges i det nye panel, er meget billigere at fremstille end de hidtil kendte materialer.

Martin Aagesen fra Nano-Science Center ved Kbh’s Universitet er den unge forsker, som er ved at pakke årets mest gigantiske miljøgave ind til hele verden. Hvis solcellerne lige pludseligt er dobbelt så effektive, og langt billigere at fremstille – så er det noget, der virkelig kan rykke i forhold til de globale miljøudfordringer som drivhuseffekten byder på. For slet ikke at tale om verdensøkonomien. Eller bare den danske økonomi, som lever godt på vidensudviklende revolutionerende tænkning og tilhørende produktudvikling.

Prototypen er efter planen klar til januar, selve produktionen kan være i gang 
om to år. Sikke en nyhed som Nyhedsavisen havde puttet helt ind på side 9 i går. Jeg fatter ikke hvorfor den nyhed ikke fyldte hele forsiden. Hvis der er hold i de klimaadvarsler som har lydt stadig højere i de sidste ti år, så 
er det nyheder som denne, der skal jubles mest over. 

I bedste fald vil man kunne kunne løse krisen med målrettet forskning og nye 
miljøvenlige måder at skaffe energi på. Så vil man have råd til at gøre noget ved tredjeverdensproblemer som AIDS, giftigt drikkevand, malaria og generel uproduktiv fattigdom. Det behøver man ikke være statistiker for at forstå. Faktisk kan det være en ret næstekærlig holdning, også selvom det 
er langt mindre popsmart at kere sig om nogle fattige afrikanere end at redde 
hele verden fra at blive udryddet, lissom i spændende katastrofefilm.