Spøgelset på Gamle Scene

I aftes skulle jeg være sygevikar på Gamle Scenes Balkon og 1. Etage. Da jeg alligevel havde et ærinde nær Det Kgl. Teater sent på eftermiddagen, valgte jeg at komme en time før mødetiden. Det var min plan at tage på et lille eventyr, nemlig selv at finde vej fra personaleindgangen i August Bournonvilles Passage til Servicekontoret lige indenfor hovedindgangen ud mod Kongens Nytorv.

Og det bliver det eventyr jeg har forestillet mig. Jeg kommer rundt i de mest besynderlige kringelkroge, mest i kælderen, og på et tidspunkt står jeg lige foran den lille åbne dør til orkestergraven som dirigenten kommer ind ad. Med ærefrygt studerer jeg kapellets arbejdspladser. Selvfølgelig forsvinder noget af magien når man står der alene, uden hjælp fra forestillingens sus af musik, bevægelse og strålekastende lys. Himlen er malet.

Jeg passerer også kunstnergarderoberne, hvor der sidder små sedler på dørene med navnene på aftenens sangere. Forestillingen er Mozarts ungdomsopera ‘Lucio Silla’. Jeg kan se på klokken at nu skal jeg vist snart se at finde den rigtige trappe og/eller dør, så jeg kommer hen til foyeren og servicekontoret hvor kontrollørerne mødes en time før forestillingen.

Rundt om hjørner, op ad trapper, ind og ud af blindgyder. Jeg ser mere og mere bister ud. Jeg træder ind på en gang i samme sekund som en kvinde er få meter fra at nå hen til den døråbning, jeg nu udfylder. Hun går i sine egne tanker, og da hun fornemmer at hun ikke er alene mere, ser hun op, og får et chok ved så fælt et syn. Hun tager hånden op til hjertet og er ved at tabe det æble, hun spiser.

Jeg genkender hende straks som værende een af hovedrolleindehaverne i aftenens forestilling, og undskylder straks. Hun er en udenlandsk gæstesolist, og begynder på engelsk at undskylde sin stærke reaktion over for mig.

– I see too many horror movies
, lér hun med sin klangfulde sopran-talestemme – og jeg skynder mig at replicere at jeg godt ved at jeg ligner et spøgelse. Det får hende heldigvis til at more sig endnu mere, hvilket glæder mig. Det kunne lige passe at jeg skulle skræmme livet af hende, inden hun skulle på scenen og kæmpe mod en brutal romersk diktator.

Nå, jeg fandt servicekontoret…og den smukke sopran kom sig så meget over mødet med Gamle Scenes nyeste kældermonster, at hun sang sit parti på smukkeste vis. Det kunne jeg høre fra min vagtpost ved garderoben på Balkonen i Kongesiden under hele forestillingen.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s