Offer for bandeopgør

Hver tirsdag spiller jeg indendørs fodbold med forfatterkolleger, og normalt er der stillet en ubrudt række af bander op langs væggene og bag målene. Men i går var banderne ikke sat op, så vi skulle spille helt ud til sidelinjerne.

Vi aftalte at passe ekstra på med ikke at skubbe eller puffe hinanden ud mod træbænkene og de tagbærende træstolper. Det fungerede faktisk fint. 
Vi var forsigtige og fik spillet en god times bold.

Men i dag er jeg alligevel øm i akillessenen og skulderen. Det var da 
jeg skulle lave en lang diagonalaflevering. Efter at have svunget højrebenet 
satte jeg foden hårdt ned i gulvet, mens jeg kiggede efter om bolden nåede 
frem til min holdkammerat ved målet. Men jeg havde ikke set at der lå en 
rød plasticpose lige dér hvor min fodsål forventede skridsikkert hal-gulv.

Så jeg foretog en ret uelegant sammenstyrtning, og endte på bovporten med ryggen mod væggen. Det gjorde ondt i akillessenen og jeg humpede hjemad, mens jeg ærgrede mig over at det skulle ramme mig så hårdt at man endelig havde fået fjernet en københavnsk bande.

Senere på dagen opdagede jeg at det gjorde ondt i skulderen. Jeg må have taget godt fra da jeg landede.

Nå, men endnu lever liget…som svensken siger.
Jeg er oppegående, og kan bevæge mig nogenlunde frit.
Man skal passe på når man ikke er 49 år mere, men jeg fik da forbrændt 38,5 kalorier…mindst! 

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s