dagstarts livrest

Hun blev nærmest tacklet ned på gulvet i sin skidragt af en mand som kun var iført et lille håndklæde rundt om livet, men det gik sådan set meget godt, for de endte med at have lige lidt tøj på og holdt fast om hinanden for at holde varmen, og det viste sig at de passede godt sammen, især nedover, så de blev både gift og skilt, og hun blev kendt og fortalte om seancen mange år senere i et gennemsigtigt rør, hvorfra hendes stemme og synet af hende blev ført ud i verden, næsten på samme måde som dem der kiggede op i røret blev ført ud i verden, og deres liv kørte endda på skinner, ikke fordi det måske kørte særlig godt, men der var i det mindste bevægelse i det, og jeg lå samtidig og sov – lige for lidt siden faktisk – og drømte en dramatisk drøm om at nogle meget farlige mennesker havde gemt sig i noget krat lige i nærheden af mit barndomshjem, og i drømmen er jeg voksen og passer på min datter og min mor som begge er tilstede i det lille rækkehus, og det mærkelige er at jeg ved, at den samme situation har fundet sted før, altså at de selvsamme personer engang har gemt sig på samme måde, og da det skete første gang fik man ikke uskadeliggjort dem, fordi man hellere ville fange dem med respekt for de regler der er for hvor voldsomt man uden videre kan tackle den slags mennesker, uanset at de handler uden den mindste form for respekt for andres liv, så der var en slags ubalance som jeg følte meget stærkt i drømmen, hvor jeg var meget bange for disse mennesker og derfor havde tre pistoler klar, mens min datter hele tiden stiller spørgsmål og min mor bare bimser rundt, hvorefter store politistyrker med sølvfarvede hjelme pludselig rykker hen mod en bestemt busk, som om de er bryllupsgæster der lukker sammen om et valsende brudepar, og jeg ved jo at de ikke vil få fat i den mand de har fået øje på i busken, og derfor ruster jeg mig, og tager pistolen frem, og i samme sekund han trænger ind i vores lille entre skyder jeg ham lige i fjæset, og opdager til min store rædsel at der kun kommer små søm ud af pistolen, og selvom sømmet borer sig ind i kinden på manden, så griner han nærmest af det og fortsætter med at prøve at nedtone og afdramatisere det hele ved at gestikulere på den mest modbydeligt neddæmpende facon, for jeg ved jo at han ikke må få held med at berolige min datter og min mor, så jeg griber fat i en stor brødkniv og jager den dybt ind i ham, vel vidende at min selvtægt kan få konsekvenser, og selv om han stadig smiler synker han alligevel sammen på gulvet, og jeg ved nu at han endegyldigt er pacificeret, så derfor tør jeg godt vågne af drømmen og få øje på det vidunderlige morgensolskin i min lille stue.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s