‘Beologi’ udkommer midt i maj

Jeg har aftalt med Forlaget Frothers forlægger og redaktør, Ole Holmstrøm, at min nye digtsamling kan anforskaffes fra og med lørdag 17. maj. Man kan høre uddrag fra bogen torsdag 1. maj kl. 20, når jeg læser op som een af de medvirkende i Øverste Kirurgiskes månedlige sammenkomst på LAB, Vesterbrogade 107 B, over gården (gratis adgang). Der kommer mere info om bogen efterhånden som vi nærmer os udgivelsesdatoen.

Advertisement

De gode ord

Jeg var i byen lørdag eftermiddag medsamt mine to lærredsposer. Havde ærinder både her og hisset. Kvickly, Fakta og Super Best. I støvregn, som jeg hader. Og pludselig kunne jeg mærke at naturen kaldte. Jeg var nødt til hurtigt at finde et sted hvor man kan være alene og låse døren indefra. Et hasteærinde som ikke kunne udsættes. Heldet var med mig tværs over gaden. På en institution hvor ældre mennesker skal kunne tilbringe deres sidste år omfattet af kærlig pleje i trygge og overskuelige rammer. I stueetagen var der ikke bare mennesketomt, men også et ledigt toilet med en meget bred skydedør. Den slags WC som også kan benyttes af mennesker med fysiske handicap. I det nye Skuespilhus kaldes de forresten Familietoiletter. Meget smart og moderne betegnelse. Spændende sprogbrug. Den københavnske institution havde dog en trumf i baghånden. På væggen sad en lille grå tilkaldeboks med en knap. Trykkede man på den, ville der kort tid efter komme en hjælpsom sjæl i hvid uniform. Der stod ét ord på boksen. Jeg havde forventet HJÆLP eller ALARM eller VAGT eller den slags. Men der stod NÆRVÆR. Ikke andet. Med små neutrale sorte bogstaver. Den slags har jeg kun ét ord for, eller rettere to: sproglig elegance.

nysynet

Jeg har fået nye vinduer. De er så fine. Deres tilsynekomst har gjort mig liv varmere. De isolerer. Og de skærmer mig for en masse larm som før generede min nattesøvn. De er en investering. Det koster. Selvfølgelig gør det det. Men i længden sparer jeg på det og lever endda længere. Billigere varme og mindre larm er godt for mig. Andre mennesker ser beundrende på dem. Det er også som om de omfatter mig med mere venlig respekt. Den fase kan vare længe. Nå, siger de. Er du stadig glad for dine nye vinduer? Ja, svarer jeg. For det er jeg. Men der er alligevel en forskel i forhold til de gamle som jeg ikke vil fortælle til nogen. Når det regner, rammer store dråber tværlisten i bunden af vinduet i mit soveværelse. Det giver nogle høje, pludselige lyde som jeg ikke kan vænne mig til. De gamle vinduer var skåret på en måde så de nedfaldne dråber ikke afgav høje lyde. Som det er nu, ved jeg aldrig hvornår den næste dråbe vælger at vække mig. Det værste er, at der ingen rytme er i lydene. Plaskene kommer helt tilfældigt med en modbydelig dappende lyd. Jeg tøver med at få lavet mine nye vinduer om. Måske vænner jeg mig til lydene og kommer til at savne dem, hvis jeg klæber lyddæmpende skumgummi op på listen. Det ville også være grimt. Andre ville måske bemærke det, og spontant fortælle hvor godt de sover, også selvom der er alle mulige lyde omkring dem og tolv grader og helt åbent udadtil. Et forslag om en bredere tagrende, så dråberne ikke kan nå ind til listen, er udelukket – for så får hele ejendommen at vide hvor sensibel jeg er. Jeg må bare bo på hotel ind imellem, så jeg får sovet ud. Og i de tørre tider er der jo slet ikke noget problem.

En helvedes karl

Jeg er nødt til at gøre noget skørt og voldsomt. Lige nu og lige her.

Skvat-citatet skal skræmmes væk. Jeg må og skal reagere på en så åbenlys og udtryksfuld facon, at det tydeligt vil fremgå at jeg føler mig alt, alt for ramt.

Jeg har derfor lige digtet en ny scorereplik, som nok skal give mig fred og ro i det tilstundende forår:

Du dér, vil du kneppe?

Det vil du næppe…

Så skal du også slippe!

– det var straks bedre…nu kan foråret bare komme an. 

Citat

Der er aldrig nogen, der bliver kaldt et skvat uden at føle, at det er han sikkert også.

[Frank Bascombe, 52 år, ex-sportsjournalist og forfatter, i Richard Ford’s roman ‘Som landet ligger’, udgivet af Tiderne Skifter, 2007]

Belastende Man

Heldigvis er min snart fjortenårige datter helt normal. Set udefra kunne en uhildet og neutral observatør måske nok gøre sig sine tanker om det modsatte, men det ville i givet fald kun være hvis vedkommende ikke selv har eller har haft forældreansvar over et barn som er midt i den furiøse forvandlingsfase.

Min teenagepige svinger mellem raseri, fortvivlelse, benægtelse, forargelse og bestyrtelse. Hun svinger med armene og råber KLAPHAT! Hun himler så meget og så ofte med øjenbrynene at hun får krampe i pandelapperne. Alt sammen fordi hendes far er utilgiveligt langsom i opfattelsen. Enten er jeg for meget – eller også er jeg alt, alt for lidt…eller begge dele på een gang. Eller bare håbløs. Dum. Meget dum.

Hun råber f.eks. Kæft, hvor er du dog belastende, mand! Da hun en dag gjorde det én gang for meget, skete der noget inderst inde i de mikroskopiske rester af min nedarvede vikingesjæl. Jeg forvandlede mig til en helt. Til min datters slet skjulte beundring krængede jeg min bamseham af, og sprang ud som en helt med bogstaverne BM på brystet.

Jeg blev til fædrenes utrættelige frontkæmper: Belastende Man – som ikke finder sig i utidighed, opsætsighed, uhøvisk tale og anden form for ungdommelig styrvolteri. Der gives råt for usødet, og der svares igen – gerne med brug af meget grove formuleringer – og ved hjælp af den gennem mange års erfaring opøvede wagnerske styrke i dagligdagens basbaryton.

Man kan godt forvandle sig fra klaphat til helt. Man skal bare finde sin egen personlige form. Få en skrædder til at figursy en kappe. Vælg selv. Du kan blive Køkken Kurt, Sofa Sofie eller Beauty Box Bjarne. Dit barn vil elske dig for at reagere. Det er at vise dem stor, stor kærlighed. Min datter slår ofte armene om mig og siger MIN far! med et kæmpestort smil og et smækkys på kinden. Så bliver man jo glad. Det er helt normalt.

Jeg har da bare hele 22 tags på min blog!

Det synes jeg selv er imponerende.

Specielt i betragtning af, at jeg ikke aner hvordan man bruger dem, indsætter dem eller forstår dem.

Jeg aner ikke hvordan de 22 tags er kommet med på min blog.

Måske burde jeg sætte mig lidt ind i teknikken?

Der er andre bloggere som er lidt skarpere til den slags.

Nå ja…meget skarpere!

Et eksempel?

Tjah…okay.

Hmm…

Jo!

Her er EHU’s tags:

1-dagstur 11time 2008 2verdenskrig 3die 4 statsmagt 70 ar a-menneske ac milan acteh adenauer aebler aeg aeldrepleje afrika afrodite aids air france aktier al pacino alder aldersforskel aldi aldring alfred josefsen alistair darling alitalia alkohol alternativt amager-nummerplade andalusien ander w berthelsen anders hugger anfield road anker anne bonny annmargret ansvarlighed antarktis anthony hopkins april stevens archtofilli arkitekt arkitektur arkiver arktis arv arvefjender asien assens atombombe attentat auc aung australien avatar ave b-menneske baeltedyret baestet bagerjomfru baisse bamser bank barack obama baronesse bastholm bazar bedstefar befrugtning beijing bella center bellydancer ben gunn bendt bendtsen benicio del toro benjamin koppel bent mejding beologisk beologisk institut berlin berlusconi bern betinna palle betroelser bh bibliotek bill clinton bill gates billy joel biografi bisaettelse biskop bison bjarne riis blogging bobby charlton bobeskatning bodil koch bog bogforum boksning bolig bomber borge olsen brahma kumaris brandenburg brasilia brave one brik-lande britta svensson bro brod brooke brune bjorne bryllup bryster bulgarien burger busby babes bushjr cambridge camp nou canada carl schepler carl-mar caroline fleming carsten koch carter cecilie censor champagnepigen champions league charles aznavour charlotte rampling chefer chile chili turll china chirac chr kobke christiansborg christina claus meyer coca-planten cocktail como computer cop15-konference copenhagen towers copenhagenx corinne hofmann cray cukic cunard lines cut n move cwgc cypern dac daf dahl daniel day-lewis danmark danmarks mediemuseum dannebrog dans date dating david cameron david cronenberg david sanborn daw ddr decibel dejan dejan cukic dejavous demi moore demokraterne den hvide klovn deutsche post diana spencer die umwelt digital digital signatur digitalisering diskrimination dmi domkirke donald tusk doping double draebersnegl drenge dresden dsseldorf dubai duncan edwards duomo dvitaminmangel dyr dyrevanrgt e-bog e-mail e-papir eckerfrde eddie constantine edgar wallace edit edward grieg eero jrnefelt elektronisk afstemning elisabeth dons christensen elisabeth taylor elsebeth dreisig emlatin energi england erfaring ergonomi eric erstatning esa-rumbase estland eu eu graensepoliti euro europa everton fa fabio capello facebook faerge fagforbund farvandsudsigter fattigdom fc barcelona fc liverpool fcbarcelona fdselsdag feber fedme feminitet femo fernisering fetich film filosofi finland fisk flemming ibsen flensburg flojkrig fly flytrafik fodbold fodboldtosse fodevaremoms foldboldlandsholdet folkekirken folkekirkens nodhjaelp folketing folketingsvalg forbes forbrug forbrugerstyrelsen forbundskansler forfatter formidling forsikring forstehjaelp foto fracture frank swift frankrig frbg alle frederik d vi frederik dessau frederiksberg frederiksberg alle fredriksdal museum fremtid frge fritid frokost frontex fundraising gabestok galleri bastillen galleri5000 ged genbrug georg stage ghita norby giap giuseppe meazza gjol gl kongevej glade jul glamour glcksburg globalisering gloria estafan godcaster godtube gradighed graenselandet grand hotel gratis grave gravsted gre-no-li gregers dirckinck-holmfeld grundlovsdag gstreng gudstjeneste guerilla gulerod gunnar green gunnar nordahl gusmo gyldent handtryk h-h haevn hale berry halle berry hamburg hameln handicap handvask hanne boel hans bonde happiness harald borsting harold pinter harry s truman hasselmus hausgaard hausse helbred helmut schmidt helse helsingborg henry dunker henry kissinger hensigtsmssighed herremode hesbjerg hi hilary clinton himlen hiroshima historier hiv hjemv hojhastighedstog hollywood horevaern hotdog hotel hotel new york hotel villa gulle hovedbibliotek hudkrft hug hugo chavez hunde hundekiksdisciplin hvem er bange hvervning hvide tirsdag hygiejne i ching ib garodkin ice ilja gort indien individualisering indkb indonesien ingmar bergman ingvar cronhammer inmarsat innovation institut integration intelligens international internet investering irma irrelevant isbjrn istanbul it italien ivano balic jan lund jane fonda janne helle jazz jens chr grondahl joan orting jodie foster joe calzaghe johan sderqvist john silver john wayne jorgen boberg jorgen laursen vig jorgen orstrom-moller jorn beckman journalist jubilum jul juleeventyr julefrokost julemand juletradition kaczynski kaerlighed pa film kaka kalenderpige kaliningrad kampagne kampdag kamphunde kampsport kane kapitalfonde karen-lise mynster karneval kendis kennedy kennedy-museet kenya kessler kevin costner kina kirke kirkegaard kirkegarde kirkemusik kistebunden kjeld holm klassisk klaus berntsen klaus schwab klaus wowereit klima klm klosteret knaekpolse kobesex kokain kolesterol kollega koncert kondomer konfirmation kongehusest kongehuset konservative kontorliv korkprop korrespondent kosttilskud kram krimi kriminalroman krisecenter kristian jon larsen kronborg kronvaerker krydstogt kult kultur kulturcenter kulturforbrug kulturhovedstad kunst kunsthal nikolaj kunstig kunstmuseum kursus kurt thyboe kvinde kvindekamp kvindelige kvinder kys laila ali landsby landshold las vegas lbeck ledere lein deighton lemmy lena olin lesbisk levealder life ligestilling lill-babs lingeri link lisbeth salander liste a litteratur liverpool lo loftf lolenga mock lombardiet london lone lott-gevinst lotte bundsgaard lotte heise lotto louisiana loyalitet lsevaner luftfart lufthavn luna christofi lydindtryk madison square garden madrid mads baerentzen maersk maersk-moller mafia magasiner majse-bamse make up malaga malerkunst manchester united manchester utd mand manio-depressiv margrethe vestager maria lopez marianne aarup marie cavallier marked marlen dietrich marokko mary read masai matt busby mavedans medarbejder-typer meditation megatrends menneskeforsog mensa messe metro meyers deli meyers madhus mge michael buffer michael caine michael ehrenreich mikael blomkvist mikhail gorbatjov mikkel mikkel kessler milano minder mirage mnchen mo ibrahim mobiltelefon modne kvinder mogens nymann mogens palle montfod moonjam moral mord morten kaersa morten olsen mr jones muhammad multiarena multihal multikunstner mus museum musik myanmar mystik napoli narkotika national coach nationalpark navne navneskift nelly jane benneweis nestor newcastle nicholas montserrat niels niels arden oplev nikolai valuev nikolaj lie kaas nils liedholm nissepige nokia 9500 communicator nonner nora hardwick norman foster norreport station novelle nudisme ny alliance nyborg nytaret odense odense koncertsal old blogger oldemor olie olof palme olympiade opinion orestad orgel oscar oscar niemeyer ost-timor overlaeger oxford pam grier pamperrejse papir parforhold paris hilton parkering passager pato pdagogik pelse penge pensionist per jan performance perspektiver peter peter skovgaard peter willemoes piaf piger pille pin-kode pinse pirater poesi polarar polen politik politiken polsk restaurant portugal poul nyrup rasmussen poul schlter praemieblog praesident prinsesse diana professionel prostitution pske psykiatri puskas qi gong qm ii queen mary ii queen victoria quid raa – fiskerleje radikal rakitis rambo randy cassingham rav reaktion real madrid rebecka hemse refleksion refleksioner rejse rejser religion rengring restaurant restauration rfid richard avedon richard burton richard gere ridge rigdom ringsted rio de janeiro robert de niro robot rocky marciano ronaldo roning rose rosengardscenter rottefaenger rotterdam rudkbing rudolph w gil rumskib rumsonde rusland rusmiddel rygning samadhi samliv san siro san siro stadion sas saxofon scherfig screwdriver sctmaria kirk
e sdu second second life security selvhojtidelighed selvironi selvrealisering selvstaendighed senior serendipity 3 sex sexformidling shakira caine shanghai she siegfried and roy sikkerhed silvio berlusconi simara ace sind single skg sko skole skopudsning skove skrifte skuespil skuespiller slagsmal sleuth smaoer smkdk smykker socialdemokratiet sofiero slot solkysten sommerhus sommerkoncert sonja richter sophia loren sorg sort sol sorte per spaarnwourde spanien spd spies rejser spil spion spionage sporingschip sport sprog spurven stadions statsminister status stede bonnet steen hildebrandt stephanie stieg larsson stockholm stoj storbritannien storyteller straf strategi straubing stress striptease strke styling sugar ray leonard suharto sultanens sylfider sund fornuft sund mad sundbus sundhed sundhedsstyrelsen sundkroen supercomputer supermellemvaegt supermellemvgt surkarno susanne bier susanne kirsa svaervaegt svend auken sverige swimmingpool sydmolukkerne sygeplejersker syn synne garff taesk takt talent talk-shows tallinn tatovering teach my tiger team palle teater telefoni terror test tgv the monastery thera hoeymans tine aurvig-huggenberger to verdener tobaksgaarden tokyo tone tony blair tour de france traditioner trafiksikkerhed trdls trends turner tv-oversigt tvteater tyrkiet tyskland u-lande u-landshjaelp udland udstilling udvikling ufoer ukraine ulrich mhe ulrik wilbek underground us praesident usa usedom utroskab vadehavet vaerdier valdemar slot valentines koncert valg valuta vedbaek kirke venezuela verden verdens aeldste vibeke marx vietnam viggo mortensen vindbojtel vindojet vinsent vinsmagning vitaminer vivi skovgaard vivian sessom vladimir klitschko vm 2010 vold von hornsleth walk of fame wc weblog weekendtur wef wellness whos is afraid wien william hurt willy brandt wirral x2000 yunus zelda tekin zoner zoo

– ret blæret, ikk’?

🙂

Det ottende møde

– Velkommen!
– Dav.
– Nå, hvad skal vi så tale om i dag?
– Det må du da vide…du er jo ekspert.
– Nja, når det gælder dig og dit liv er du den bedst kvalificerede.
– Bla, bla, bla…!
– Det er dine penge, så lad os endelig more os med at småskændes.
– Du hygger dig, va’?
– Næh, egentlig ikke.
– Nej?
– Næh, jeg venter bare til du er klar til at komme lidt videre. Og du skal vide at jeg synes vi allerede er nået et pænt stykke. Det er ikke så underligt hvis du er nødt til lige at trække dit indre vejr, ind i mellem 
syvmileskridtene.
– Findes der en dansk oversættelse af det der?
– Ja, men mon ikke du ville få mere ud af at se filmen?
– “Ha-ha”.
– Selv tak.
– …
– …
– …
– …
– Kaffe?
– NEJ!
– Har du noget imod at jeg forsyner mig?
– Hvad tror du selv?
– Jeg tror at du sidder dér og bider dig selv i tungen af ærgrelse over at jeg 
ikke hjælper dig videre, lige nu og lige her.
– Ja, du er sgu ikke til megen hjælp!
– Måske ikke…skal jeg stille dig et spørgsmål? 
– Kan man virkelig få et helt spørgsmål for 600 kroner??
– Ja, i lige uger.
– Fantastisk.
– Vil du have jeg skal spørge om noget?
– Ja, hvorfor ikke…
– Det tager jeg som en begejstret bekræftelse. Hvor længe har du egentlig kørt rundt som sælger?
– Er det spørgsmålet?
– Ja.
– Seriøst?
– Seriøst!
– Er det det eneste spørgsmål?
– Det beror ene og alene på svaret.
– Hvordan det?
– Jo, hvis jeg finder svaret tilstrækkeligt interessant, så kan der måske blive tale om en eller anden form for opfølgning, men jeg lover ikke noget på forhånd?
– Sig mig, er du bøsse i din fritid?
– Rent bortset fra at det ikke kommer dig ved, så…nej, desværre! Så langt er jeg endnu ikke nået i min personlige udvikling, og desuden skulle jeg mene at vi mødes her for din skyld, og ikke for at kere os om hvor, hvordan, hvor tit og med – eller på – hvem, jeg får afløb for mine laveste og højeste ønsker, drifter og begærlige behov, som sådan.
– A’ hva’?
– Hvor længe?
– Hvor længe hvad?
– Hvor længe har du kørt rundt som sælger?
– Øh…i tre år.
– Tre år?
– Ja…er du døv?
– Nej, jeg skulle bare lige købe mig lidt tid…tre år, siger du?
– [suk]
– Ja, jo…nu skal jeg være der! Hvad lavede du før det?
– Jeg-eh…hvorfor det?
– Nå, ikke for andet end at det kunne vise sig at være en nyttig oplysning.
– Hmm.
– Ja, nemlig…meget klogt grynt, dér.
– Hmm.
– …
– …
– …
– Jeg venter, jeg venter…
– Hmm.
– Du er sikker på at du ikke vil ha’ kaffe?

Hjælp mig

Jeg har på DR 2 lige set Maud Nycanders svenske dokumentarfilm ‘Nonnen’ (2007) om den unge svenske pige Marta, som i en alder af 19 år forlader sin familie og bliver nonne i den strenge Karmeliterorden på et kloster i Glumslöv i Sverige.

At se et menneske opgive så meget for Guds skyld gør mig så vred, at jeg næsten ikke kan beskrive det. Kun det tomme og ensomme hjerte kan modtage Guds gaver, siges det i filmen. Det udsagn finder jeg dybt nedslående og nærmest livskrænkende.

At elske er at give sig selv helt, siger Marta. Jeg mener at hun opgiver sig selv og bliver til en slags levende død. Man må hæve sig over sin natur, siger hun, og ikke leve for at få opfyldt sine begær. Hendes familie må gennem sorgprocesser, og kan kun besøge hende syv dage om året i et besøgsværelse med gitter. Det minder mig om en dødsgang.

Enhver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder
eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv, skriver evangelisten Matthæus.

Filmen følger Marta, eller ‘Søster Maria af Bebudelsen’ som hun vælger at 
hedde i klosteret, i ti år – og instruktør Maud Nycander siger, at det er 
forunderligt hvordan den nu 29-årige Marta virker så lykkelig og tilfreds, 
trods fravalg og kyskhed i isolation. Nonnerne begraves i klosterhaven.

Jeg sidder tilbage med raseri i hjertet efter at have set filmen.
Jeg synes Martas valg og handling i sit væsen er…ondt!
Selv om hun selvfølgelig har lov til at vælge for sig selv.
For mig er det hovmodigt at give så meget afkald.
Det, jeg ser, er et menneske som bevidst vælger smerten, for derigennem at opleve glæden ved de få aftalte pauser, der er.

Og jeg ser en storesøster, der gør sin lillebror Emmanuel så ked af det, at han ikke i flere år vil gå ind på hendes forladte barnekammer hjemme på familiegården…den bror, som hun i hans første fire-fem leveår omfattede med en kærlighed der minder om en mors – og så…PUFF!…overgiver hun sig til Gud. Ta’ den! Så kan han bare lære det: at jordeliv = lorteliv.

Marta kan påstå herfra og til Golgatha at hun gør det hele for Guds skyld.
Jeg påstår at det hele er for hendes egen skyld, og at hendes valg er den ultimative ansvarsforflygtigelse.

Men her er jeg på Herrens/herrens mark…det ved jeg godt.
Hjælp mig til at forstå min vrede. Giv mig råd om hvordan jeg skal kunne holde mit liv ud, når så smukt og ressourcestærkt et menneske som 
Marta vælger at give andre mennesker så lidt…og Gud alt.

Tågen letter

I 2002 begyndte jeg at interessere mig for hvorfor lufthavnen i Oslo ligger hvor den ligger. Da jeg boede i byen i starten af firserne, fløj man til og 
fra den lille hygsomme Fornebu vest for byen. De norske charterturister måtte drage til militærlufthavnen i Gardermoen nordøst for byen, for at 
kunne komme afsted til sol og varme. Der lånte man et lille hjørne og en 
stor startbane.    

Debatten om hvor en ny stor civil lufthavn skulle placeres var godt i gang i firserne, og der blev ikke taget fanger i det opgør. Lokaliteter som Hurum og Hobol var i spil, men det endte med at man i 1992 valgte at udbygge Gardermoen. Det undrede flere neutrale og nøgterne iagttagere sig over. Den demokratiske proces havde ved nærmere eftersyn kun lige netop beholdt bukserne på. Striden mellem magtfulde pengeinteresser og miljøgruppers krav om hensyn til naturen havde været steintøff.

Sagen kostede en norsk ingeniør livet. Jan Wiborg arbejdede som uvildig ekspert for en borgergruppe, der var imod en eventuel udbygning af Gardermoen. I 1999 faldt han en årle morgen ud af et hotelvindue i København og omkom, midt i hans bestræbelser på at få Stortinget til at 
ombestemme sig. Trods en masse larm og opmærksomhed i pressen, så vandt stærkere kræfter til sidst. Debatten om hans dødsfald blev dysset ned, og i dag er al balladen om beslutningsforløbet mindre eller mere glemt.

Jeg hørte om en norsk bog om sagen: Historien om Gardermoen – et nasjonalt bedrageri, udgivet i 2000 og skrevet af den norske tv-journalist Ebbe Ording. Det viste sig at Folketingets Bibliotek havde bogen, og jeg lånte den via mit lokale bibliotek. På en eller anden måde gik der ged i tilbageleveringen. I hvert fald har jeg bogen endnu. Jeg tror at den står 
noteret som afleveret, uden at bogen kan findes på hylden. Og jeg har 
ikke fået en hjemkaldelse. Mystisk. Lissom mange af sagens aspekter.

Jeg mødte bogens forfatter i København og vi fik en god sludder om sagen. Han forærede mig et eksemplar af bogen. Så havde jeg to. Men nu vil jeg aflevere bibliotekets eksemplar. Måske får jeg en bøde på 10.460 kroner for at aflevere seks år for sent? Skulle det ske må jeg tage det i stiv arm. Så vil jeg sende en kærlig tanke til Jan Wiborg. En klog mand med et stort hjerte.