mig eller ham

Gymnastikopvisning. Udenfor hallen klæber bilerne sig til kantstenene som morgenfruer til udsalgskasser. Indenfor er der så mange mennesker på gulvet, på bænke, på vej, på lur, på spring og på lokum at jeg er tæt på at forstå hvad panikangst er. Når så mange mødes på så lille et område træder nogle helt bestemte funktioner og spilleregler i kraft. Udvælgelsen er stenalderlig. Man præsenterer sig fra sin allermest usårlige side og tjekker konstant for indgående synsmissiler. Kvinderne samler sig i spontane mødregrupper. Børnene bimser rundt som honningbier om en belliskrukke. Mændene gemmer sig i krogene eller bag kameralinserne. De unge glødetrådstynde piger drejer ansigternes programvælger over på den samme reklamepause gentaget et uendeligt antal gange.

For at dæmpe angsten gnaskes og guffes der til den helt store Type 2 diabolske dødsdom på lægterne. Nervøsiteten er så levende så man får lyst til at slå en serie af baglæns kolbøtter hele vejen hen til den nærmeste iskolde påskeøl. Musikken drøner mens kroppene hvirvler og hvirvles. Træder man et skridt til siden får man presset en barm i øret eller stukket en slush ice i iris. Fanerne vises frem som potente symboler. Indmarchen ligner noget fra en sort-hvid kunstfilm. Jeg bukker hjørnerne rundt på ti brødposeclips i lommen for at holde til presset inden min datter skal dreje rundt om sig selv klokken lidt i fire.

Så ser jeg ham. Han er tydeligvis alene. Trykker sig op ad endevæggen ved udgangsdøren. En pæn mand i trediverne med nyklippet sort hår. Almindeligt bygget. Smarte jeans, nydelige fritidssko. Havde han ikke regionens største underbid samt købstadens stærkeste langsynsbriller, havde han have været en flot fyr. Men…en flaskegrøn dynejakke som burde være taget af. Der er jo saunavarmt i hallen! Hvad gemmer han? Han leder konstant efter ansigter han kan få tålt ophold i. Han kender rumlen. Måske når han at få tre sekunders øjenkontakt før den andens blik rammer gulvet hurtigere end grand prix holdets hænder og fødder i serierne af vejrmøller og kraftspring. Jeg begynder at studere ham i hemmelighed. Hvorfor fanden er han egentlig herinde i dette frådende familiehelvede, når han er så alene? Er han farlig? Leder han efter den svage kippekalv i flokken? Jeg får det dårligt over at han kan tåle at blive undgået så voldsomt, uden at bryde sammen på stedet.

Min datter dapper yndefuldt og med god rytme gennem øvelsen i sin fine sort-røde velourdragt med små perler på. Jeg klapper. Min rolle er en af de bedste: den stolte forælder. Alligevel har jeg kun øje for ham kikseren. Bag de brilleglas, som er tykkere end en springmadras, har han sikkert nogle kønne øjne. For helvede altså. Jeg bider mig så hårdt i læben at den gammelkendte jernsmag melder sig. Det er ved at blive for slemt, kan jeg mærke. Det fremprovokerer måske følelsen af den hårde tid i min første folkeskole, hvor jeg havde rollen som septiktank, og hvor der ikke var tid til kærtegn i det store frikvarter. Mine erindringer losser 
mig stadig i skridtet fyrre år efter at jeg opgav at sparke tilbage.

Udmarch. Fælles rejsning. Yndigt land. Blandt de måske 700 deltagere og tilskuere er der måske to med anden etnisk herkomst end Valby. Jeg er lige ved at eksplodere, da jeg pludselig får øje på noget jeg slet ikke
havde set komme. Manden holder nu en børnejakke og et sæt støvler i lille størrelse i hænderne. Han er altså en kollega, som bare var lidt off side i en periode? Måske er han lissom jeg en weekendfar, der skal finde ud af hvordan man tackler den rolle. Han er så ung, at rollen nok er ret ny. Måske meget ny.

Jeg overfortolker måske.
Læser noget ind som slet ikke er der.
Måske er han totalt cool og ejer en skocreme-koncern.
I virkeligheden er han den sejeste og skarpeste kultivator.
Hallens hårdeste hareskår.

Hvad ved jeg.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s