surmulesexede løsningsmodeller

Jeg er ved gud ingen kropsforagter og må konstant skælde mine øjne ud for at tage på fotosafari. Vi mænd er fra naturen skabt til at fokusere på enhver mulighed for at føre slægten videre i en helvedes fart, og så ellers få røven med os ind i tykningen igen og jage noget ædelse.

Men vi er ikke i junglen mere, og selv om blikket har sin egen autonomi, så kan jeg vælge at holde hovedet i en vinkel, der gør det fysisk vanskeligt for øjnene at dreje sig derhen hvor de så hjertensgerne vil lade blikket hvile.

Når det offentlige rum pladres til med billeder af trekvart afklædte kvinder i den fødedygtige alder, så bliver jeg ikke forarget. Tværtimod. Jeg synes kvinder er så tiltrækkende at den blotte tanke om den sidste fjerdedel kan gøre mig forårspjattet i november.

Men jeg forstår godt hvorfor kvinder kan synes det er noget pis, at man konstant vælger at vise en ganske bestemt type kvinder frem: nemlig sygeligt slanke surmulende bimbo’er med kunstigt forstørret barm. Det er komplet latterligt, nedværdigende og ydmygende.

Og jeg KAN faktisk godt blive frøkenforarget. Det blev jeg forleden, da jeg besøgte en produktionsenhed i Valby, hvor man benytter sig af diverse former for lydudstyr. I receptionen lå der nogle nørd-blade fyldt med de seneste nyheder indenfor mikrofoner, optagere, forvrængere, samplere, sequencere, lommeregnere og nøgleringe med indbygget harddisk.

Jeg blev forarget over to af bladenes forsider. Jo, gu’ fanden er det svært at finde på en spændende forside, når man sælger elektronik. Der er ikke meget erotik over en kabeltromle. Men der findes mere eller mindre elegante mellemløsninger.

Nu gider jeg ikke hædre magasinerne T3 og Gear ved at vise deres forsider her på min blog. For hvad har de på deres forsider? Ak ja. Hver sin bikiniklædte “botox bitch”. Suk. Tyndere end tandtråd og surmulende udfordrende. Det er eddermame gammel hat, synes jeg. Så er der straks mere format over magasinet Sound On Sound. Forsiden? Jo, såmænd en
røvsyg mikrofon med en dødkedelig rød væg som baggrund

Det har jeg respekt for!

Det irriterer mig grænseløst at mine øjne alligevel med glæde afsøger de sure modellers kroppe for pittoreske kendetegn. Som om man var en orienteringsløber, der memorer et landkort før man tager pandelampen på og kaster sig ud i et hæsblæsende natløb.

Det er ikke let at finde rundt, men det kan gøres med stil.
Bare man husker at løfte fødderne og bruge hjernen.
Man kan godt have natur uden at være sur.
Vinke til natuglen og smile til mosegrisen.
Vi skal være her allesammen.
Selv odderne.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s