Tågen letter

I 2002 begyndte jeg at interessere mig for hvorfor lufthavnen i Oslo ligger hvor den ligger. Da jeg boede i byen i starten af firserne, fløj man til og 
fra den lille hygsomme Fornebu vest for byen. De norske charterturister måtte drage til militærlufthavnen i Gardermoen nordøst for byen, for at 
kunne komme afsted til sol og varme. Der lånte man et lille hjørne og en 
stor startbane.    

Debatten om hvor en ny stor civil lufthavn skulle placeres var godt i gang i firserne, og der blev ikke taget fanger i det opgør. Lokaliteter som Hurum og Hobol var i spil, men det endte med at man i 1992 valgte at udbygge Gardermoen. Det undrede flere neutrale og nøgterne iagttagere sig over. Den demokratiske proces havde ved nærmere eftersyn kun lige netop beholdt bukserne på. Striden mellem magtfulde pengeinteresser og miljøgruppers krav om hensyn til naturen havde været steintøff.

Sagen kostede en norsk ingeniør livet. Jan Wiborg arbejdede som uvildig ekspert for en borgergruppe, der var imod en eventuel udbygning af Gardermoen. I 1999 faldt han en årle morgen ud af et hotelvindue i København og omkom, midt i hans bestræbelser på at få Stortinget til at 
ombestemme sig. Trods en masse larm og opmærksomhed i pressen, så vandt stærkere kræfter til sidst. Debatten om hans dødsfald blev dysset ned, og i dag er al balladen om beslutningsforløbet mindre eller mere glemt.

Jeg hørte om en norsk bog om sagen: Historien om Gardermoen – et nasjonalt bedrageri, udgivet i 2000 og skrevet af den norske tv-journalist Ebbe Ording. Det viste sig at Folketingets Bibliotek havde bogen, og jeg lånte den via mit lokale bibliotek. På en eller anden måde gik der ged i tilbageleveringen. I hvert fald har jeg bogen endnu. Jeg tror at den står 
noteret som afleveret, uden at bogen kan findes på hylden. Og jeg har 
ikke fået en hjemkaldelse. Mystisk. Lissom mange af sagens aspekter.

Jeg mødte bogens forfatter i København og vi fik en god sludder om sagen. Han forærede mig et eksemplar af bogen. Så havde jeg to. Men nu vil jeg aflevere bibliotekets eksemplar. Måske får jeg en bøde på 10.460 kroner for at aflevere seks år for sent? Skulle det ske må jeg tage det i stiv arm. Så vil jeg sende en kærlig tanke til Jan Wiborg. En klog mand med et stort hjerte.

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s