Jeg er nødt til at gøre noget skørt og voldsomt. Lige nu og lige her.
Skvat-citatet skal skræmmes væk. Jeg må og skal reagere på en så åbenlys og udtryksfuld facon, at det tydeligt vil fremgå at jeg føler mig alt, alt for ramt.
Jeg har derfor lige digtet en ny scorereplik, som nok skal give mig fred og ro i det tilstundende forår:
Du dér, vil du kneppe?
Det vil du næppe…
Så skal du også slippe!
– det var straks bedre…nu kan foråret bare komme an.
