Lapsus (3)

Digteren Henrik Nordbrandt var den hemmelige gæst, da jeg som den ene af af seks lyrikdebutanter fra 2001 læste op ved traditionelle arrangement i Forfatterforeningens flotte mødelokale i Strandstræde på Christianshavn i
2002.

Heldigvis skulle han gå efter første afdeling, for hvis jeg skulle have læst op for ham, ville jeg have været lige så nervøs som dengang jeg var til udvidet køreprøve og præsterede at køre over for rødt, og senere standse lige ud for et stopforbudsskilt. Nå, men jeg bestod jo, så måske var det gået alligevel.

Jeg fandt forleden en gulnet lap i oprydningsbunken, med et udsnit af en portrætartikel om Nordbrandt, hvor han fortæller om sin skoletid:

“Jeg hadede skolen fra den første time. Da jeg begyndte i fjerde klasse, kunne jeg stadig ikke læse. Det interesserede mig overhovedet ikke”, siger han. Familien flyttede hele tiden, så Henrik var altid den nye dreng. Hvert frikvarter fik han tæv. En overgang blev han kaldt Jern Henrik, fordi han altid gik rundt med en jernstang til at forsvare sig med. Men der var en flok, der fik ram på ham, fortæller han. Og tilføjer med et smil: “De havde længere stænger”.    

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s