En meget fin gave

Jeg fik en blomst af en lille pige på fem-seks år med langt krøllet hår, da jeg lørdag aften skulle kontrollere hendes families billetter i Operaen. De skulle ind og opleve Brødrene Løvehjerte. Hun havde en fin lang frakke på, og da jeg så at hun havde en blomst i hånden, så sagde jeg først at det da ellers var en fin blomst hun havde med. Hun nikkede med et lille smil, og jeg kunne mærke på resten af gruppen, at det var helt i orden at jeg tiltalte hende direkte. Derfor lagde jeg hånden på hjertet og spurgte om blomsten var til mig? Jeg gjorde det lidt overdrevet, fordi jeg så regnede med at hun ville nægte og dermed trække et godt grin ud af familien. Men nej. Hun nikkede igen, og gik direkte hen til mig med blomsten løftet. Jeg måtte jo bare tage imod med en stor tak. Familien morede sig højlydt. Jeg sagde til pigen at jeg i hvert fald nok skulle passe godt på den, og hvis hun ville have den med hjem igen efter forestillingen, så kunne hun bare komme tilbage til mig og hente den. Det aftalte vi så. Hele aftenen stod blomsten i forsalen, fin og hvid med grønne blade og lang stilk og sugede vand op fra sin plasticflaske. Den er en fin naturblomst som måske er plukket på en god gåtur på vej til Holmen inden forestillingen. Hun hentede den ikke efter sidste akt. Nu står blomsten i sin flaske ude bagved på Servicekontoret, og venter på at jeg møder på søndagsvagt og skifter vandet ud. Det har jeg aftalt med den.           

Kommentér

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s